Category: Uncategorized

Jeg har lavet mange. Rigtig mange. Måske for mange?
Star Wars-props. Og jeg bliver nok ved.

Star Wars-universet er simpelthen et fantastisk sted at være maker. Det er rigt på detaljer, ikoniske former og rekvisitter, og der findes utallige dygtige creators, som har valgt at dele deres filer frit med resten af verden. Det gør det nemt – og farligt – at kaste sig ud i endnu et projekt.

Én creator fortjener dog en helt særlig omtale: CaseStudyno8
https://www.printables.com/@BradHarris_1681753

Hans modeller ligger i en liga for sig selv. De er ekstremt detaljerede, gennemtænkte, nemme at samle og helt igennem gennemførte. Jeg har printet mange af hans designs, og hvis man overhovedet overvejer at 3D-printe et lyssværd, så er det her, man starter.

Jeg har printet props til mig selv – og jeg har printet til venner. I den forbindelse giver det også mening at nævne Troopers for Charity. Det er en velgørende organisation, hvor folk i screen-accurate Star Wars-kostumer deltager i events og indsamlinger for gode formål. Min ven Chester var med til at starte det op, og jeg har fulgt projektet siden begyndelsen. I en periode hjalp jeg ham også med at printe dele til hans kostumer, indtil han selv fik sin egen printer.

Blandt de konkrete props, jeg har lavet, er blandt andet Emperor Palpatine’s cane fra CaseStudyno8:
https://www.printables.com/model/870150-emperor-palpatines-cane

Derudover er det blevet til et hav af lyssværd – både til mig selv og til venner – og også enkelte blasters undervejs.

Noget af det, jeg virkelig holder af ved den slags projekter, er selve processen: at samle velkonstruerede modeller og bagefter male dem, patinere dem og give dem et udtryk, så de ikke længere ligner plastik-prints, men faktisk føles som rekvisitter fra universet. Det er enormt tilfredsstillende, når det lykkes.

Når filerne alligevel lå frit tilgængelige, og der stadig var lidt filament tilbage, blev det naturligvis også til et enkelt Holocron.

Da The Mandalorian ramte skærmen, var der ingen vej udenom – den hjelm måtte jeg også lave. Min ven Morten og jeg printede hver vores og brugte uendelige timer på slibning og priming for at få overfladen helt glat og blank, som i serien. Vi testede flere teknikker for at opnå det rigtige chrome-look. Molotows chrome-tusch var tæt på, for den er helt fænomenal, men også lige dyr nok til et projekt i den størrelse. I stedet endte vi med grafitpulver, ligesom mange andre på YouTube. Det, der sjovt nok sjældent bliver nævnt i de videoer, er hvor voldsomt et svineri det er. Det fandt vi så ud af selv.

Jeg mangler stadig at lave visiret – hvilket egentlig er lidt fjollet, for materialerne har ligget klar i flere år. Det er nok bare et spørgsmål om at tage sig sammen og få projektet helt færdigt.

Star Wars-props er for mig et sted, hvor teknik, tålmodighed og ren nørdeglæde mødes. Og helt ærligt – jeg tror ikke, jeg er færdig med galaksen foreløbig.

Malingerne til min airbrush skal rystes grundigt inden brug – gerne et par minutter pr. flaske. Det bliver hurtigt en både langsommelig og trættende affære at sidde og gøre det manuelt. Og hvis man skal bruge mere end et par farver, så ryger der pludselig rigtig meget tid på noget, der i forvejen er lidt kedeligt. Og kedeligt er næsten det værste 😄

Jeg havde derfor længe været på udkig efter en måde at gøre processen nemmere på.

Jeg kiggede blandt andet på neglelakrystere og forskellige 3D-printede løsninger, men på det tidspunkt jeg kastede mig over projektet, var der ikke rigtig noget, der fungerede optimalt for mig. Jeg testede 3–4 forskellige 3D-printede designs, men var ikke helt tilfreds med nogen af dem. Nogle havde gode idéer, men var kluntede i udførelsen, andre var simpelthen for upraktiske i brug.

Jeg valgte derfor at tage udgangspunkt i en af de løsninger, jeg faktisk syntes havde fat i noget – og så ellers modellere min egen holder.

Designet jeg lod mig inspirere af, er denne:
https://www.printables.com/model/508209-paint-shaker-for-electric-tooth-brush

Her brugte designeren en elektrisk tandbørste som den mekaniske del, og det var faktisk en rigtig god idé. Selve holderen var jeg dog ikke helt venner med. Jeg oplevede flere gange, at malingen hoppede ud af den under brug, hvilket ikke er super fedt, når man arbejder med airbrush-maling.

Til gengæld kunne jeg genbruge den del af modellen, der monteres direkte på tandbørsten. Bevægelsen fra tandbørstens mekanik egner sig nemlig langt bedre til en horisontal holder end en vertikal. På den måde får malingen mere bevægelse, og rysteeffekten bliver markant bedre.

Min første egen model fungerede fint som proof of concept, men den viste sig at være for tung. Når der først sad en flaske maling i, havde tandbørsten simpelthen svært ved at levere nok bevægelse til, at rystningen blev effektiv.

Jeg gik derfor i gang med at fjerne materiale alle de steder, hvor jeg vurderede, at jeg kunne slippe af sted med det. Resultatet blev en langt lettere “light”-udgave, som fungerede overraskende godt.

Når en malingflaske får et øjeblik i rysteren, er den klar til brug på ingen tid. Det sparer både tid, kræfter – og ikke mindst tålmodighed. En lille løsning på et lille problem, men en af dem der faktisk gør en forskel i hverdagen ved airbrushen.

Noget af det, der fangede mig meget tidligt i min læring med laser cuttere, var de her små – og nogle gange ret store – “3D-puslespil”. Flade plader, der ved første øjekast ikke ligner andet end lag på lag af konturer, men som langsomt forvandles til organiske former med liv, når man samler dem.

De er sjove at samle, og jeg er stadig fascineret af, hvordan helt flade dele kan blive til figurer, der nærmest får personlighed. Ugler med lagdelte fjer, dyr i bevægelse, hoveder der springer ud fra væggen – det er en virkelig fin blanding af teknik, design og håndværk.

Jeg har brugt mange timer på at gennemtrawle nettet efter nye projekter og filer, blandt andet på sider som:

https://www.librarylaser.com/
https://www.ameede.com/
https://3axis.co/

Der findes et enormt udvalg, men erfaringen er også, at filer fundet online i langt de fleste tilfælde kræver en del arbejde, før de er klar til brug. Ofte er målene lavet i inch i stedet for millimeter og skal skaleres. Andre gange er der åbne samlinger eller linjer, der ikke er lukket korrekt, så figurerne ikke bliver skåret helt ud. Og nogle gange er filerne desværre bare ubrugelige.

Der er mange små ting, der skal være på plads, før en fil reelt er klar til laser cutteren – og det kan hurtigt tage længere tid at rette en “gratis” fil, end det ville have taget at lave noget selv.

Der findes også steder, hvor man kan købe filer, og her er oplevelsen ofte en helt anden. Designerne er som regel flinke til at hjælpe med skalering, hvis man spørger, eller også tilbyder de allerede filerne i flere størrelser. Priserne er ofte meget rimelige, og når man holder sin egen arbejdstid op imod en fil til 20–50 kr., bliver man hurtigt mindre nærig 🙂

For mig er de her 3D-puslespil et virkelig godt eksempel på, hvad laser cutting kan, når man bevæger sig væk fra det flade og begynder at tænke i rum, lag og form. De er lærerige, tilfredsstillende at samle – og stadig noget, jeg vender tilbage til igen og igen.

Jeg deltog i denne sæbeworkshop i Makerspace Næstved sammen med Ida, og det var en virkelig fornøjelig omgang. Vi kom hjem med tæt på et kilo sæbe – og mindst lige så mange idéer til, hvad vi kunne have prøvet, hvis vi bare havde haft et par timer mere.

Det var sjovt at arbejde med sæbe som materiale: at blande dufte, farver og former, og se hvordan selv ret små justeringer i temperatur og timing kunne give meget forskellige resultater. Selvom vi begge var nye i teknikken, syntes jeg faktisk, at vi fik nogle meget hæderlige resultater med hjem.

Noget af det, der slog mig, var hvor taknemmeligt materialet egentlig er. Selvfølgelig kan man forfine teknikken og opnå helt formidable resultater, men selv i en workshop med kreativt kaos, mange deltagere og begrænset tid, fungerede sæben overraskende godt. Det var også meget tydeligt, hvor vi kunne forbedre vores egne små fejl næste gang.

Mine egne forsøg

Jeg nåede at prøve tre forskellige tilgange.

Den første sæbe var et eksperiment i klar sæbe, hvor jeg lagde elementer indeni og forsøgte at få dem til at “svæve”. Det fungerede faktisk rigtig fint og gav et flot, næsten magisk udtryk.

Den næste var et noget mere ambitiøst – og voldsomt – forsøg på at lave marmorerede farver i sæben. Teknikken mindede meget om det, man gør med Jesmonite, som jeg har bedre erfaring med, men sæben opfører sig anderledes. Især temperatur spiller en stor rolle, og min sæbe var simpelthen for varm. Farverne flød for meget sammen, og resultatet blev ikke helt det, jeg havde håbet på. Det var ikke dårligt, bare anderledes. Som prikken over i’et havde jeg heller ikke helt nok sæbe til formen og måtte supplere op i sidste øjeblik.

Den sidste sæbe gik ud på at styre farverne mere præcist i formen. Jeg havde valgt en enhjørning og ville give den farvet manke og hale. Det gik overraskende godt. Havde jeg været en anelse mere omhyggelig og tålmodig, var resultatet blevet næsten perfekt. Her var det en klar fordel at lade én del størkne helt og derefter skrabe overskydende sæbe væk, som var havnet de forkerte steder.

Idas sæber og fuld fart på fantasien

Ida startede lidt samme sted som mig, med klar sæbe og elementer indeni. Hun valgte en rød blomst og placerede gulddråber i lag rundt om den. Resultatet blev virkelig flot.

Derefter fik hun selvtillid nok til at kaste sig ud i det hele selv – og så gik det ellers stærkt. Der blev produceret lyserøde grise, små æbler med æbleduft, en hund i “cola-farve” og sæber med glitter. Nogle af grisene blev endda støbt ind i klar sæbe. Her fik fantasien virkelig lov til at løbe frit, og det var en fornøjelse at se hende eksperimentere uden at være bange for at lave fejl.

Det vigtigste, vi tog med os

Vi tog en del konkrete læringer med fra workshoppen:

– Husk at sprøjte formene med alkohol inden støbning
– Sprøjt også sæben med alkohol efter den er hældt i formen for at fjerne luftbobler
– Alkohol er nødvendigt, hvis man vil have to farver eller lag til at binde sammen
– Varm sæbe kan smelte allerede størknet sæbe og få den til at flyde ud
– Hvis man vil have skarpe kanter, skal man lade sæben køle så meget som muligt
– Bliver den for kold, kan den nemt genopvarmes i mikroovnen

Ikke sidste gang

Det her var helt sikkert ikke sidste gang, vi laver sæbe. Vi nåede langt fra alt det, vi gerne ville prøve, men tiden løber hurtigt, når man har det sjovt – især når man arbejder med noget, der både dufter godt og inviterer til leg og eksperimenter.

Sæbe er bestemt kommet på listen over materialer, vi gerne vender tilbage til.