Tag: kunstig intelligens

  • 🎵 Når gamle idéer får musik

    🎵 Når gamle idéer får musik

    Fra Selvsving og Dragonlance til Suno, billeder og animation

    Jeg begyndte ikke at bruge Suno med en stor plan om at skabe albums, kunstnere og sammenhængende musikalske universer.

    Det begyndte langt mere enkelt: med ren nysgerrighed på, hvad AI egentlig kunne bruges til.

    De første forsøg førte til nye idéer, som igen førte til flere forsøg. Langsomt gik det op for mig, at Suno kunne mere end blot at frembringe en sjov sang ud fra nogle få instruktioner. Det kunne bruges til at give lyd til idéer og fortællinger, som jeg havde båret rundt på i mange år.

    I dag bruger jeg blandt andet Suno til to meget forskellige projekter: det humoristiske lutunivers Absolute Lute og mine musikalske fortolkninger af sange fra Dragonlance.

    Fælles for dem er glæden ved at høre en idé få liv og ved at kunne vende tilbage til gamle universer på en helt ny måde.

    🤖 Hvad er Suno?

    Suno er en AI-baseret platform til at skabe musik. Man kan skrive eller indsætte en sangtekst og beskrive, hvordan musikken skal lyde. Det kan være genre, instrumenter, tempo, stemning, sangstemme og opbygning.

    På baggrund af instruktionerne skaber Suno en færdig sang med både musik og vokal.

    Det kan næsten lyde, som om man bare trykker på en knap og får præcis den sang, man forestillede sig. Sådan fungerer det sjældent i praksis.

    Suno fortolker instruktionerne, og resultatet kan bevæge sig i helt andre retninger end forventet. Måske er stemmen forkert. Måske bliver et stille vers til et stort kor. Måske lyder instrumenterne for moderne, eller sangeren udtaler et vigtigt navn på en måde, som ingen i det pågældende fantasyunivers ville acceptere.

    Arbejdet består derfor i høj grad af at lytte, vurdere, justere og prøve igen.

    🆓 Jeg bruger gratisversionen

    Alt mit arbejde med Suno er indtil videre lavet med gratisversionen.

    Den giver adgang til de grundlæggende muligheder og et begrænset antal credits hver dag. Det sætter naturligvis nogle grænser for, hvor mange versioner jeg kan fremstille, og hvor længe jeg kan fortsætte med at justere en sang på samme dag.

    De betalte abonnementer tilbyder langt mere. Det gælder blandt andet adgang til mere avancerede musikmodeller, væsentligt flere credits, hurtigere generering og bedre redigeringsmuligheder. De betalte abonnementer giver også kommercielle brugsrettigheder til de sange, der skabes under abonnementet.

    Jeg arbejder altså kun med en del af det, Suno faktisk kan tilbyde.

    Alligevel er det imponerende, hvor langt man kan komme med gratisversionen. Begrænsningen betyder samtidig, at jeg er nødt til at tænke over mine ændringer, inden jeg bruger endnu et forsøg.

    Hvad var det præcist, der ikke fungerede? Var problemet stemmen, instrumenterne, strukturen eller selve beskrivelsen?

    På den måde bliver hvert mislykket resultat også en del af processen.

    ✍️ Før musikken kommer fortællingen

    Jeg begynder sjældent direkte i Suno. Først skal jeg vide, hvilken historie sangen skal fortælle, og hvem der fortæller den.

    Jeg arbejder blandt andet med:

    • 🎭 Karakteren, der skal synge
    • 📖 Sangens fortælling og følelsesmæssige udvikling
    • 🎼 Opdelingen i vers, omkvæd, mellemspil og afslutning
    • 🎻 Musikalsk stil og instrumentering
    • 🎤 Sangerens stemme, alder og personlighed
    • 🔍 Research i det univers, sangen kommer fra
    • 🖼️ Coverbilleder og en sammenhængende visuel stil

    Musikken og billederne er for mig ikke to adskilte ting. De er dele af den samme helhed.

    Når en sang har fået den rigtige lyd, skal dens cover også føles som en del af det samme univers. Et godt billede kan understøtte karakteren, humoren eller den følelse, som musikken forsøger at formidle.

    Det er derfor ikke kun et spørgsmål om at fremstille en sang. Det handler om at skabe en samlet oplevelse omkring den.

    🪕 Fra Absolut Lut til Absolute Lute

    Idéen til Absolute Lute kommer fra en gammel sketch fra det satiriske radioprogram Selvsving.

    I sketchen hed konceptet Absolut Lut, og kunstneren var Robin Lut. Idéen var en samling kendte sange fremført på lut. En enkel og vidunderligt fjollet tanke.

    Sketchen beskrev et album, men albummet fandtes naturligvis ikke i virkeligheden. Man kunne forestille sig, hvordan det ville lyde, men ikke faktisk høre det.

    Med Suno blev det pludselig muligt at gøre idéen virkelig.

    Jeg ønskede at udvikle en engelsksproget version af konceptet. Derfor blev Absolut Lut til Absolute Lute, mens Robin Lut fik det engelske kunstnernavn Robin Lute.

    Det er mit eget take på den oprindelige Selvsving-idé.

    Jeg ville ikke blot fremstille nogle tilfældige sange med en lut i baggrunden. Robin Lute skulle være en egentlig figur med sit eget udseende, sit eget musikalske udtryk og sin egen lidt overdrevne alvor.

    Han er en passioneret renæssancemusiker, der fremfører hver sang, som om den var skrevet specifikt til ham og hans lut. Uanset hvor fjollet ordspillet er, tager Robin Lute musikken fuldstændig alvorligt.

    Det er netop i mødet mellem det komiske og det oprigtige, at projektet fungerer bedst. Sangene må gerne være morsomme, men de skal også fungere som musik.

    Lyt til hele Absolute Lute-playlist på Suno

    🎬 Da Halle-Lute-yeah begyndte at bevæge sig

    Arbejdet med Halle-Lute-yeah blev et godt eksempel på, hvordan mine projekter ofte vokser undervejs.

    Det begyndte som en leg med Suno og idéen om, hvordan sangen kunne lyde i Robin Lutes univers. Men da musikken var på plads, opstod det næste spørgsmål: Hvordan skulle sangen se ud?

    Først arbejdede jeg med at skabe billeder, der passede til sangens forskellige vers og stemninger. Derefter begyndte jeg at eksperimentere med flere forskellige AI-værktøjer, som kunne animere billederne og give de ellers stillestående scener bevægelse.

    Det ene forsøg førte til det næste. Figurer, lys, kamerabevægelser og stemninger skulle passe sammen med musikken. Til sidst var projektet ikke længere kun en Suno-sang, men en samlet musikvideo.

    Se Halle-Lute-yeah på YouTube

    Videoen viser meget godt, hvad der fascinerer mig ved arbejdet med AI. Ét værktøj skabte ikke det hele. Suno gav idéen musik og stemme, mens andre AI-værktøjer gjorde det muligt at skabe billeder og efterfølgende få dem til at bevæge sig.

    Undervejs var det stadig nødvendigt at vælge, forkaste, justere og forsøge igen. AI-værktøjerne leverede mulighederne, men de vidste ikke selv, hvilken historie videoen skulle fortælle, eller hvordan Robin Lutes univers skulle se ud.

    🐉 Tilbage til Dragonlance

    Dragonlance var en af de første fantasyserier, jeg forelskede mig i som ung knægt.

    Jeg har læst bøgerne igen og igen. Og igen og igen. Personerne, stederne og fortællingerne har derfor fulgt mig gennem en stor del af mit liv.

    Rundt omkring i bøgerne findes der digte, viser, hymner, marcher og klagesange. De er en del af verdens historie og kultur, men på bogsiden eksisterer de først og fremmest som tekst. Som læser må man selv forestille sig melodierne, stemmerne og instrumenterne.

    Gennem tiden har andre også sat musik til nogle af disse sange. Men jeg har aldrig før oplevet dem udfoldet i den skala og med den musikalske variation, som Suno nu gør mulig.

    En lille tekst fra en bog kan blive til en intim folkevise, en dyster klagesang, en højtidelig ridderhymne, en dværgemarch eller et stort dramatisk korværk.

    For mig handler det dog ikke om bare at sætte en generisk fantasylyd under teksten.

    Jeg forsøger at forestille mig, hvordan sangen kunne have lydt inde i selve fortællingen. Hvem synger den? Hvor befinder personen sig? Hvorfor bliver den sunget? Er det en personlig klagesang, en gammel overlevering eller noget, der skal samle en hel befolkning?

    🌙 Da Goldmoons sang fandt sin stemme

    Goldmoons sang blev den fortolkning, der kom tættest på den musik, jeg selv havde forestillet mig gennem årene.

    Her kunne jeg pludselig høre hendes savn efter Riverwind, hendes forbindelse til slettelandet og følelsen af at vente på én, som måske aldrig vender tilbage. Det var ikke længere bare en tekst fra en bog, jeg kendte. Den havde fået en stemme og en musikalsk form.

    Det er præcis den oplevelse, der driver projektet.

    Når Tassehoff synger, skal stemmen og fremførelsen passe til en kender. Selv i den dybeste sorg må han ikke pludselig lyde som en moden operasanger. Når Bupu fremfører en helbredelsessang, skal både sproget, rytmen og personligheden passe til en gully dwarf.

    En sang om Sturm Brightblades død kræver noget helt andet end en dværgemarch eller en besynderlig kur med en død øgle.

    Nogle sange kræver også flere forskellige stemmer. En uskyldig hymne kan eksempelvis blive besvaret af en mørk og forvrænget stemme fra Abyssen. Her skal Suno ikke kun skabe musik, men også forstå rollerne og skifte mellem dem på de rigtige tidspunkter.

    Det lykkes langt fra altid. Så må teksten, instruktionerne og opbygningen justeres, og endnu et forsøg begynde.

    Lyt til min Dragonlance-playlist på Suno

    ❤️ Jeg skaber først og fremmest sangene for mig selv

    Jeg laver først og fremmest disse sange for min egen skyld.

    Det er ikke et forsøg på at ramme en bestemt målgruppe eller følge det, der er populært. Projekterne udspringer af ting, jeg selv synes er sjove, spændende eller betydningsfulde.

    Absolute Lute giver mig mulighed for at tage en gammel komisk idé og bygge videre på den, indtil det fiktive album næsten føles virkeligt.

    Dragonlance-sangene giver mig mulighed for at vende tilbage til et univers, jeg har kendt siden min ungdom, og opleve det på en ny måde. Tekster, jeg tidligere kun har læst, kan nu få stemmer, melodier og musikalske identiteter.

    Hvis andre også får glæde af sangene, er det naturligvis kun positivt. Men den første lytter, jeg forsøger at ramme, er mig selv.

    Spørgsmålet er i sidste ende ganske enkelt: Føles det rigtigt?

    ✨ Når noget fra fantasien får liv

    Jeg betragter ikke Suno som en maskine, der får alle idéerne for mig.

    AI kan skabe musik, foreslå løsninger og frembringe resultater, jeg aldrig selv ville kunne spille eller synge. Men den ved ikke automatisk, hvilken stemme der passer til Goldmoon, hvorfor Robin Lute skal tage sin musik alvorligt, eller hvilken følelse jeg leder efter.

    Det kræver, at jeg vælger en retning, vurderer resultaterne og bliver ved med at forme projektet.

    Undervejs bruger jeg også AI til research, strukturering af sangtekster, udvikling af musikalske prompts, coverbilleder og animation. Men idéerne, fortællingerne og de afgørende valg hænger stadig sammen med mine egne interesser og den måde, jeg oplever materialet på.

    Det mest interessante er derfor ikke blot, at AI kan skabe musik.

    Det interessante er at høre noget, der tidligere kun fandtes som en gammel sketch, en tekst i en bog eller en forestilling inde i mit eget hoved, få sit eget liv.

    🎧 Gå på opdagelse i mit Suno-univers

    Absolute Lute og Dragonlance er kun to dele af det, jeg arbejder med. På min Suno-profil samler jeg musik på tværs af idéer, genrer, stemninger og små kreative eksperimenter.

    Besøg hele mit Suno-univers som Kleeation