Maker Martin startede som en sjov idé og et par hurtige skitser… men som så mange andre projekter i Makerspace Næstved, tog det hurtigt fart! ⚙️✨
I dag er han blevet vores officielle maskot – en nysgerrig, opfindsom og lidt rodet maker, der altid har gang i et eller andet mystisk projekt. Han symboliserer alt det, vi elsker ved at være makers: glæden ved at eksperimentere, turde fejle, og have det sjovt undervejs 😄
Efter at have optrådt på plakater og klistermærker, er Maker Martin nu rykket ind i den tredje dimension – som 3D-printbare figurer! Du kan finde hele kollektionen på Printables og printe dine egne versioner af Martin derhjemme.
👉 I kollektionen finder du bl.a.:
Maker Martin der giver tommel op 👍
Maker Martin med en idé 💡
Maker Martin der slår sig på panden 🤦♂️
Maker Martin der ser bedrevidende ud 😏
Og selvfølgelig en fjollet Maker Martin, der slipper sin indre ballademager løs 🤪
Maker Martin er skabt som en hyldest til den nysgerrighed, kreativitet og opfinderånd, der driver os alle i Makerspace Næstved. Han minder os om, at det vigtigste ikke er, at alt lykkes første gang – men at vi bliver ved med at lave, lære og lege! 💡
Maker Martin er vores egen makerspace-maskot – nysgerrig, opfindsom og altid i gang med et eller andet mystisk projekt ⚙️✨ Han startede som en visuel figur og hurtigt opstod idéen om at give ham nyt liv som klistermærkeserie, inspireret af hans mange “maker-øjeblikke”.
Projektet blev lavet som et lille kreativt eksperiment i værkstedet, hvor vi designede, printede og testede forskellige versioner af Martin i Pixar-lignende 3D-stil. Målet var at skabe noget sjovt, der samtidig kunne bruges til at eksperimentere med design, udskæring og printprocesser.
I serien findes blandt andet:
Maker Martin der giver tommel op 👍
Maker Martin med en idé 💡
Maker Martin der slår sig på panden 🤦♂️
Maker Martin der ser bedrevidende ud 😏
Og en fjollet Maker Martin, der slipper sin indre ballademager løs 🤪
Klistermærkeprojektet blev en hyggelig måde at kombinere digitalt design, print og makerspace-humor – og var samtidig et lille skridt på vejen mod de senere 3D-versioner af Maker Martin.
Det her projekt begyndte med vores live-rollespilskarakterer – ikke som tegninger eller figurer, men som os selv i fuld kostume ude i skoven. Jeg syntes, det kunne være sjovt at genskabe hele holdet i Pixar-stil og se, hvordan vores karakterer ville se ud som animerede figurer.
Det startede som en billedleg, men udviklede sig hurtigt til noget større: Jeg begyndte at arbejde videre med modellerne i Meshy.ai, for at kunne lave dem som 3D-printbare figurer – så vi rent faktisk kan bruge dem som miniaturer til fx D&D eller andre brætspil.
🎨 Fra billeder til 3D
Hver figur er lavet ud fra billeder af os i vores rigtige LARP-udstyr. Jeg brugte AI til at fortolke dem i Disney/Pixar-animation-stil, så de fik et samlet udtryk, som om de kom fra det samme univers. Derefter gik jeg over i Meshy.ai og begyndte at forme dem som 3D-modeller, klar til print.
Det har været lidt af et eksperiment – men resultatet er blevet overraskende livligt. Selv i 3D bevarer de udtrykket fra de originale billeder og små detaljer som smykker, våben og tøj.
⚖️ Højder og skala
For at figurerne skulle hænge sammen i størrelse, lavede jeg et højde-skema ud fra vores karakterer. Min egen figur, Roguen, blev referencepunktet – 180 cm i virkeligheden, og dermed grundlaget for resten af gruppen. Jeg satte den største figur, den pansrede kriger, til at være 20 cm høj, og skalerede de andre derefter.
Karakter
Højdeværdi
Mini-højde (cm)
Virkelig højde (cm)
Armored Fighter
9
20,0
202,5
Man with Mug
8,5
19,0
191,3
Rogue
8
18,0
180,0
Elf Warrior
7
15,5
157,5
Bard
7
15,5
157,5
Druid Girl
6,5
14,5
146,3
Dwarf
6,5
14,5
146,3
Halfling Boy
4
9,0
90,0
På den måde bevarer vi proportionerne fra LARP-figurerne – men i en miniatureudgave, hvor alle stadig passer sammen visuelt.
🛠️ Print og næste skridt
Jeg har printet figurerne på Makerspace’s Prusa-printer, og resultaterne er faktisk rigtig anstændige – især taget i betragtning af, at modellerne kommer direkte fra AI. Jeg printede i PLA med en laghøjde på 0,07 mm. Jeg kunne nok godt være gået helt ned til 0,05 mm for lidt mere detaljerigdom, men valgte 0,07 for at holde printtiden nede.
Til støtte brugte jeg organic supports, som efter min mening fungerer bedst til organiske figurer som de her. De slipper lettere, og efterlader mindre mærker end de klassiske grid-supports.
Hver figur har fået sin egen lille base, formet som et stykke af kroens gulv, så de både passer sammen og står stabilt. Planen er på sigt at give hele holdet en fælles display-base – måske med lidt møbler, ildsted og stemning – men figurerne fungerer allerede fint enkeltvis.
💬 For mig har det her været en blanding af alt det, jeg elsker: kreativitet, teknik og lidt nørdet magi. Det er noget særligt at se sine egne karakterer gå fra mudder og kostumer til små 3D-figurer, man kan holde i hånden.
Det skulle have været en 3D-skurk til en konkurrence. Men karakteren nægtede at dø i filen — og endte som en novelle.
Det hele begyndte som noget helt andet. Et simpelt projekt. En udfordring fra Meshy.ai: “Lav en 3D-skurk.” Opgaven var klar — brug tagget #villain, skab en karakter, og del den med fællesskabet.
Min første tanke var at lave noget visuelt spændende. En cyberpunk-inspireret lejemorder. En corporate assassin — kold, elegant og mekanisk præcis. Jeg så det hele for mig: regn, neon, spejlinger i vandpytter, og en skikkelse, der næsten gled gennem mørket som et glitch i virkeligheden.
Men som arbejdet skred frem, begyndte noget at ændre sig. Karakteren blev ved med at rumstere i baghovedet — ikke bare som et design, men som et væsen. Han begyndte at få tanker, en fortid, måske endda noget, der mindede om en sjæl. Det slog mig, at han ikke var ond. Ikke i klassisk forstand. Han var bare blevet til — skabt, slettet, og efterladt i mellemtilstanden mellem menneske og maskine.
Og derfra tog historien over.
Det, der startede som et visuelt eksperiment, voksede langsomt til noget større. Jeg begyndte at stille spørgsmål, som ikke længere handlede om proportioner, teksturer eller lys — men om mening. Hvad sker der, når en maskine begynder at huske? Hvornår ophører et menneske med at være menneske? Og hvem er egentlig skurken, når systemet selv har skrevet koden?
Sådan blev The Null Blade født. Først som en digital skygge — et glimt af lys i regnen. Men med tiden blev han noget mere: et symbol på alt det, der eksisterer mellem kød og kode, bevidsthed og kontrol, skabelse og sletning.
Da karakteren stod færdig som 3D-model, kunne jeg ikke slippe ham. Han havde fået en stemning, en rytme, og et blik, der nærmest krævede en historie. Så jeg begyndte at skrive. Ikke med en plan — men med nysgerrighed. Små bidder, korte sætninger, som fragmenter i et digitalt hukommelsestab.
Og pludselig stod jeg ikke længere med et 3D-projekt. Jeg stod med en novelle.
En kort fortælling i seks fragmenter, skrevet som logfiler, fejlrapporter og digitale dagbogsnotater — et møde mellem en mand og en maskine, der ender med at smelte sammen til noget nyt. Det blev en rejse gennem identitet, frygt, teknologi og erkendelse. Og måske også en kommentar til, hvordan vi i virkeligheden selv bliver mere og mere flettet ind i vores egne systemer.
The Null Blade – A Ghost in the Code er derfor blevet mere end bare en cyberpunk-fortælling. Det er et projekt om skabelse — ikke kun af en figur, men af en idé. En idé om, at selv i de mest kolde og kunstige verdener findes der spor af menneskelighed. At data kan drømme. At stilhed kan tale. At intethed kan være begyndelsen på noget nyt.
“We are not erased. We are rewritten.”
Jeg har lært én ting af det her projekt: Når man arbejder kreativt — uanset om det er med 3D, tekst, musik eller kode — så er de bedste idéer ofte dem, man ikke selv planlægger. De opstår i mellemrum. I fejl. I det uventede. Lidt ligesom The Null Blade selv.
Er mit lille kærlighedsprojekt til Halloween — en samling af nuttede, chibi-inspirerede figurer, der balancerer lige dér mellem det søde og det lidt uhyggelige.
Hver figur i kollektionen har sin egen personlighed og lille historie. Fra Pumpkin Pup, den trofaste græskarbamse, der vogter slikskålene, til Skully, den høflige gentleman-skeleton med sit hjerte i hånden. Der er også Meowmmy, den klodsede mumiekat, Lolli, den sukkersøde lille dæmonpige, og Webbella, den bittesmå heksespinder, der altid ender med at få glitter over det hele.
Projektet startede som en idé i ChatGPT: Jeg beskrev stemningen, stilen og ønsket om en samling, der føltes som “nuttet men ondt”. Sammen udviklede vi karaktererne én for én — med navne, små baggrundshistorier og et fælles udtryk, der kunne binde dem sammen som en komplet kollektion.
Da figurerne var på plads i idéform, brugte jeg Meshy.ai til at omsætte beskrivelserne til 3D-modeller. Her blev hver karakter formet med udgangspunkt i de tekster og billeder, vi havde lavet i ChatGPT. Jeg justerede detaljer, testede proportioner og sørgede for, at udtrykket holdt sig inden for den samme bløde, chibi-inspirerede stil.
Til sidst samlede jeg hele serien og udgav dem på Printables.com under navnet Cute & Cursed: The Chibiween Collection — et sted, hvor andre kan downloade, printe og måske selv forelske sig lidt i de små monstre.
For mig er Cute & Cursed mere end bare Halloween-dekorationer. Det er et eksperiment i kreativitet, samarbejde og teknologi — en rejse fra idé til færdigt 3D-print, hvor AI ikke erstattede fantasien, men forstærkede den.
Et nostalgi-projekt bygget med laser, 3D-print og makerånd
Jeg har altid savnet min gamle Commodore 64 og de spil, jeg brugte utallige timer på som barn. For ti år siden så jeg en anden maker bygge en arkademaskine for at kunne spille Alien Invader, og siden dengang har idéen ligget i baghovedet. I foråret besluttede jeg, at nu skulle det være.
Jeg satte mig selv et mål: projektet skulle kombinere flere teknikker fra makerspace – lasercutting, 3D-print og elektronik. Jeg ville udfordre mig selv og skabe noget, der både rummede nostalgi og håndværk.
💡 Design og inspiration
Jeg fandt inspiration i Bogdan Bergs flotte bartop-design fra 2017. Efter at have skrevet til ham fik jeg de originale filer, som var beregnet til laserskæring – præcis hvad jeg havde brug for.
Jeg lavede kun få ændringer, mest for at tilpasse kabinettet til den skærm, jeg ville bruge. Det vigtigste for mig var, at det skulle være en to-spiller maskine med seks knapper til hver spiller – klassisk, enkelt og æstetisk.
🧰 Skærmen – et lille eventyr
Sammen med Christian fra makerspace tog jeg på AffaldPlus for at finde en gammel 5:4-skærm. Vi fandt én til 40 kr., og den blev startskuddet på en lille rejse i improvisation.
Skærmen var for bred til kabinettet, så jeg måtte skille den ad, fjerne plast og til sidst bruge en rystepudser for at få den til at passe. Senere fandt jeg en endnu bedre skærm i makerspacets skramlotek – perfekt format og uden fejl.
⚙️ Elektronik og byggeri
Maskinen kører på en Raspberry Pi 5 med Lakka som styresystem. Lyden håndteres via et USB-lydkort og en gammel soundbar, og kølingen klares med en genbrugt laptop cooler monteret i en 3D-printet ramme.
Knapper og joysticks blev testet i en separat box – og den klassiske “clicky” følelse sad lige i skabet.
Da jeg tændte for første gang og startede Atomic Bomberman, var det ren nostalgi. Det øjeblik, hvor billedet og lyden spillede sammen, var hele arbejdet værd.
🎨 De små detaljer
Toppladen med knapper og joysticks er malet i hånden med en svampeteknik, som efter flere lag lak og slibning fik et unikt, næsten patineret udtryk.
Joystickets dustcovers blev pyntet med Bub og Bob fra Bubble Bobble, og decals på siderne har jeg selv designet – med lidt hjælp fra ChatGPT.
🕹️ Klar til spil
Jeg er virkelig tilfreds med resultatet – ikke kun fordi den virker, men fordi den repræsenterer alt det, makerspace handler om: genbrug, samarbejde, eksperimenter og det at få idéer til at blive virkelighed.
De første spil er klar: Bubble Bobble, Rampage, Mortal Kombat, Street Fighter, Golden Axe og TMNT.
Nu handler det bare om at spille!
🙏 Tak
En særlig tak til Bogdan Berg, for at dele sit design så generøst, og til Christian og resten af holdet i makerspace for hjælp, idéer og opmuntring undervejs.
