Author: kasper

Nogle projekter starter som ren spas – og ender som noget, man faktisk bliver lidt stolt af.
Dette var ét af dem.

Jeg fandt det oprindelige design på Thingiverse:
https://www.thingiverse.com/thing:2388031

Det er et sæt laser-skårne elastikpistoler, der skyder overraskende præcist.
Det første sæt lavede jeg til leg på kontoret, hvor en af eleverne og jeg fik et par intense “dueller” hen over skrivebordet i pauserne.
Pistolerne blev hurtigt en lille kontorklassiker — sjove, en smule farlige, og ekstremt tilfredsstillende at ramme med.

⚙️ Fra kontorkrig til gaveidé

Da eleven senere skulle videre i sit elevforløb til en ny afdeling, tænkte jeg, at han skulle have en afskedsgave, der både var symbolsk og personlig.
Så jeg lavede et nyt sæt pistoler, denne gang med lidt mere kærlighed og detaljegrad.

Jeg malede dem i guldmaling, så de lignede et sæt forgyldte duelvåben.
Derefter lavede jeg en specialdesignet opbevaringsboks – foret med rødt velour og lasergraveret citatet:

“Cleverly disguised as a responsible adult”

Citatet passede alt for godt til os begge to 😄

🔁 Selvlader og seks skud klar

Det smarte ved konstruktionen er, at de faktisk kan lades med op til seks elastikker ad gangen.
Efter hvert skud hopper næste elastik automatisk på plads, så man kan affyre en hel lille serie, inden man skal lade om.
Det gør dem både imponerende mekaniske og overraskende underholdende at bruge – især når man rammer chefen på den modsatte side af kontoret (teoretisk set).

🎨 Design og detaljer

Boksen blev lasergraveret i 3 mm MDF og fik en mørk bejdse, der gav et elegant, næsten antikt udtryk.
Indeni hvilede de to guldpistoler side om side i det bløde røde velour – et gentleman’s dueling set i maker-udgave.
Det hele blev pakket ind og overrakt som en lille ceremoni på elevens sidste dag i afdelingen.

🧰 Materialer & værktøjer

• 3 mm MDF
• Laser cutter
• Guldmaling
• Rød velour
• Trælim
• Bejdse og klar lak
• Elastikker (str. 16)

🎯 Resultatet

Det endelige sæt lignede noget, man kunne finde i en eventyrlig viktoriansk skrivebordsskuffe.
Og vigtigst af alt – eleven blev både overrasket og glad.
Et projekt, der startede som en joke, men endte som en gylden afsked med et smil – og et velplaceret twang af en elastik i luften.

Dette var mit andet projekt med EVA-skum og laserskærer, og idéen kom egentlig fra et klassisk “det må da kunne lade sig gøre!”-øjeblik.
Jeg havde set Bill Doran, manden bag Punished Props, bygge den ikoniske Skyrim Horned Steel Helmet og tænkte, at den kunne jeg helt sikkert lave på laseren.
Filerne fandt jeg her:
https://www.punishedprops.com/2016/10/13/skyrim-horned-steel-helmet-how-to/

👧 Fra Skyrim til stuen

På det tidspunkt var Ida omkring tre år gammel.
Hun havde ofte kigget med, når jeg spillede lidt Skyrim, og var især fascineret af min hjælper i spillet – Lydia – som tilfældigvis bar netop denne hjelm.

Hjemme legede vi ofte “Eventyr”: Ida iført Elsa-kjole og min Iron Man-hjelm (mit første EVA-projekt).
For at matche kjolen havde hjelmen fået en makeover i lyseblå og sølv, i stedet for de klassiske røde og gyldne farver.
Jeg selv bar som regel en sørøverhat og et grønt lyssværd, og sammen dræbte vi uhyggelige bamser, kravlede over forhindringsbaner af bObles-elementer, og sneg os til sidst ind på den sovende trold – også kendt som mor – der tog en velfortjent middagslur på sofaen.

En Skyrim-hjelm var derfor det perfekte næste skridt i vores eventyruniform.

🔥 Laser, skum og lidt held

Projektet krævede ikke mange materialer – blot et par lyserøde skumgulvplader, lidt lim og maling.
Med en smule held med skaleringen ramte jeg størrelsen rigtigt i første forsøg.
Jeg havde allerede øvet mig lidt på lasergravering i EVA-skum, så det tog ikke lang tid, før jeg følte mig sikker nok til at gå all in på et ordentligt færdigt resultat.

Jeg fulgte Bills guide til samlingen, og det hele kom hurtigt på plads.
Jeg brugte varmepistol til at forme kindbeskytterne og til at “lukke porerne” i skummet, så overfladen blev glat.
Derefter fik hele hjelmen en omgang fortyndet trælim, som hærder og giver en solid base til malingen.

🎨 Maling og detaljer

Efter tørring blev hjelmen malet i grå metaltoner og fik til sidst en omgang drybrushing, så alle detaljer og kanter fik liv.
Resultatet var langt bedre, end jeg havde turdet håbe – og helt ærligt: at lave sin egen version af Dragonborn-hjelmen ud af et par overskudsplader fra børneværelset føltes ret sejt.

🧰 Materialer & værktøjer

• EVA-skum (gulvmåtter, ca. 10 mm)
• Laser cutter (EduArt X1550)
• Kontaktlim
• Varmepistol
• Fortyndet trælim (til coating)
• Akrylmaling og pensler
• Drybrushing-teknik til finish

⚔️ Et eventyr i miniformat

Det her projekt blev mere end bare en hjelm – det blev en del af vores fælles leg.
Når Ida tog den på, var hun ikke bare en treårig med en lyserød gulvplade på hovedet, men en rigtig eventyrer, klar til kamp mod bamser og sofa-trolde.
Og for mig blev det endnu en påmindelse om, hvorfor jeg elsker at skabe ting: fordi de får liv, når man leger med dem.

Min datter Ida er begyndt til rollespil, og det vækker minder fra dengang jeg selv rendte rundt i skoven med hjemmelavede sværd og økser.
I dag køber de fleste deres våben færdige, men herhjemme synes vi stadig, det er sjovere at lave tingene selv – især når man har adgang til en laserskærer, en god Dremel og et par ideer, der stikker af.

Jeg har tidligere arbejdet med EVA-skum (den type, man ofte bruger som gulvmåtter i værksteder og børneværelser), og vidste, at det kunne skæres og graveres overraskende præcist med laseren.
Det blev udgangspunktet for Idas første våbenkollektion.

Hun er tydeligvis til de mere voldsomme våben – tohåndsøkser, krigshammere og alt, der ser ud til at kunne smadre et slot i ét slag.
Så selvfølgelig skulle hun have en stridsøkse, et sværd og et par knive, så der var lidt at vælge imellem.

---

🪓 Øksen fra Skyrim og sværdet Illyara

Til øksen fandt jeg et fantastisk design fra Punished Props:
Skyrim Draugr Deathlords Template
Jeg tilpassede filerne, så de passede til laseren i Makerspace Næstved, og resultatet blev skarpt og let at samle.

Sværdet designede jeg fra bunden i Illustrator.
Da det først var skåret, føltes det næsten levende – og med lidt hjælp fra ChatGPT fandt vi navnet Illyara, som betyder “Den skjulte rose.”
Det passede perfekt, for sværdets klinge blev dekoreret med en skelethånd, der holder en rose – et symbol på kontrasten mellem liv og død, skønhed og styrke.

I sværdets pommel indgraverede jeg symbolet direkte i skummet, så det blev en del af materialet og ikke bare pynt.
Motivet gav sværdet karakter – og et strejf af noget ældgammelt og næsten magisk.

🔪 Knivene – små projekter med store detaljer

De to knive blev et sjovt eksperiment i miniatureformat.
Den ene fik et elegant, buet design, mens den anden havde et hul i midten, så den kunne snurre perfekt rundt i hånden – lidt som en fidget spinner med attitude.

Knivene blev først laserskåret og derefter forfinet med min trofaste Dremel, som viste sig langt hurtigere og mere præcis end hobbykniven.
Det var dog ikke uden bivirkninger: efter et par timers arbejde lignede jeg en kulminearbejder – dækket af sorte skumpartikler fra top til tå.
Det krævede både grundig rengøring af værkstedet og et bad bagefter, men resultatet var det hele værd.

Kniven med hullet fik desuden et indbygget kugleleje i pomlen, der fungerer som modvægt.
Det gør, at den kan snurre perfekt rundt mellem fingrene – noget Ida naturligvis hurtigt fik styr på.

---

🧩 Samling, lim og godt håndværk

Efter udskæringen kom turen til den mere klassiske del af arbejdet.
Delene blev samlet med kontaktlim og forstærket med glasfiberstænger for styrke og fleksibilitet.
Gamle teltstænger fra Makerspace’s skramlotek fungerede perfekt som sværdkerne, og øksen fik et rundstok-håndtag, dækket af skumrør, som jeg skar og formede med hobbykniv, så det lignede træ.

Efter samlingen fik alle våbnene en omgang latex og blev malet, så de fik det helt rigtige battle-worn udtryk.
Til sidst blev grebene omviklet med blødt læder, så de lå godt i hånden og havde den autentiske følelse af kvalitet.

---

⚙️ Materialer og værktøjer

• EVA-skumplader (gulvmåtter)
• Laser cutter (EduArt X1550)
• Kontaktlim
• Glasfiberstænger / gamle teltstænger
• Rundstok og skumrør til håndtag
• Dremel (til formning af ægge og detaljer)
• Latex og akrylmaling
• Læderremme til greb
• Kugleleje til modvægt i kniv
• Illustrator (design)
• ChatGPT (navn, symbolik og knivdesign)

---

🧙‍♀️ En ny generation af helte

Det her projekt har været en perfekt blanding af nostalgi, håndværk og kreativitet.
Ida fik sine helt egne, hjemmelavede våben, og jeg fik lov at genskabe lidt af magien fra mine egne rollespilsdage.

Og selvom hendes våben måske ikke er de mest polerede i skoven, så er der noget helt særligt ved at se hende svinge Illyara, den skjulte rose – et sværd, der ikke bare er lavet til kamp, men også til historie.

Projektet startede med et håb om at lave en hel fugleflok – men jeg endte med kun at få én fugl på vingerne.
Jeg havde længe haft lyst til at afprøve stained glass-teknikken, men i stedet for klassisk glas ville jeg eksperimentere med laser-cut farvet akryl, kobbertape og lodning. Ideen var at skabe små farverige fuglefigurer, der kunne stå frit og fange lyset – som moderne, makerspace-inspireret glaskunst.

🧩 Fra idé til første fugl

Designet blev lavet i flere lag, så hver farve kunne skæres i sin egen del og senere samles med kobbertape. Jeg sørgede for, at hver art kunne eksporteres som sin egen SVG-fil, så man nemt kunne vælge farver og materialer efter smag.
Tanken var, at andre også skulle kunne skære og samle deres egne versioner – måske endda skabe deres egne små fuglefamilier.

Men allerede ved første forsøg viste teknikken sig mere udfordrende end forventet. Akrylen reagerede langt mere følsomt på varme end glas, og uden en temperaturreguleret loddekolbe var det svært at styre processen.
Flere dele smeltede eller blev deformerede, og de mindste stykker forsvandt helt under laget af loddetin.

🔧 3D-printede hjælpere

Undervejs 3D-printede jeg tre små værktøjer for at gøre processen lettere:

• Hand Foiler – til at påføre kobbertapen jævnt omkring hver akryldel
• Stained Glass Rohttps://www.printables.com/model/437868-stained-glass-rollerller – til at presse tapen fast uden fingeraftryk
• Copper Tape Holdehttps://www.printables.com/model/23325-stained-glass-copper-tape-holderr – så taperullen ikke stak af under arbejdet

De viste sig at være guld værd og fungerede overraskende godt – især når man arbejder med mange små dele på én gang.

🪶 En fugl der ikke kunne stå

Benene var næste udfordring. Jeg havde planlagt at lave dem i tynd wire, så fuglen kunne stå på en lille skive træ – men jeg fandt aldrig en løsning, der fungerede helt som ønsket. Enten væltede fuglen, eller også gik wiren løs i bunden.
Det er stadig et punkt, jeg vil eksperimentere videre med, for tanken om små fugle på række på et stykke drivtømmer eller en gren sidder stadig fast i hovedet.

💡 Læring og næste skridt

Selvom resultatet blev én fugl i stedet for en hel flok, var det en sjov og lærerig proces.
Jeg lærte masser om materialernes grænser, og om hvor meget varme akryl faktisk kan tåle (svar: ikke ret meget). Men også hvor smukt kobber, farvet plast og lys spiller sammen, når man rammer den rigtige balance.

Næste gang vil jeg prøve med tykkere akryl, større dele og en ordentlig loddekolbe. Målet er stadig den samme – en hel lille fugleflok, der kan stå i vindueskarmen og fange lyset.

---

🧰 Materialer & værktøjer

• Farvet akryl (3 mm)
• Selvklæbende kobbertape
• Loddekolbe med temperaturstyring
• Tin til lodning
• Wire til ben
• Træskiver eller små baser
• 3D-printede værktøjer: Hand Foiler, Roller, Copper Tape Holder

---

📁 Filer

Hver fugl er gemt som sin egen SVG-fil til lasercut, så man kan vælge farver og justere designet.
De kan nemt skaleres, og projektet er forberedt, så man kan lave en hel serie uden at skulle redigere filerne manuelt.

Og du finde en mere uddybende guide til hvordan man gør her:
Guide: Sådan laver du små fugle i faux stained glass-stil

Maker Martin startede som en sjov idé og et par hurtige skitser… men som så mange andre projekter i Makerspace Næstved, tog det hurtigt fart! ⚙️✨

I dag er han blevet vores officielle maskot – en nysgerrig, opfindsom og lidt rodet maker, der altid har gang i et eller andet mystisk projekt.
Han symboliserer alt det, vi elsker ved at være makers: glæden ved at eksperimentere, turde fejle, og have det sjovt undervejs 😄

Efter at have optrådt på plakater og klistermærker, er Maker Martin nu rykket ind i den tredje dimension – som 3D-printbare figurer!
Du kan finde hele kollektionen på Printables og printe dine egne versioner af Martin derhjemme.

👉 I kollektionen finder du bl.a.:

• Maker Martin der giver tommel op 👍
• Maker Martin med en idé 💡
• Maker Martin der slår sig på panden 🤦‍♂️
• Maker Martin der ser bedrevidende ud 😏
• Og selvfølgelig en fjollet Maker Martin, der slipper sin indre ballademager løs 🤪

Maker Martin er skabt som en hyldest til den nysgerrighed, kreativitet og opfinderånd, der driver os alle i Makerspace Næstved.
Han minder os om, at det vigtigste ikke er, at alt lykkes første gang – men at vi bliver ved med at lave, lære og lege! 💡

Maker Martin er vores egen makerspace-maskot – nysgerrig, opfindsom og altid i gang med et eller andet mystisk projekt ⚙️✨
Han startede som en visuel figur og hurtigt opstod idéen om at give ham nyt liv som klistermærkeserie, inspireret af hans mange “maker-øjeblikke”.

Projektet blev lavet som et lille kreativt eksperiment i værkstedet, hvor vi designede, printede og testede forskellige versioner af Martin i Pixar-lignende 3D-stil.
Målet var at skabe noget sjovt, der samtidig kunne bruges til at eksperimentere med design, udskæring og printprocesser.

I serien findes blandt andet:

• Maker Martin der giver tommel op 👍
• Maker Martin med en idé 💡
• Maker Martin der slår sig på panden 🤦‍♂️
• Maker Martin der ser bedrevidende ud 😏
• Og en fjollet Maker Martin, der slipper sin indre ballademager løs 🤪

Klistermærkeprojektet blev en hyggelig måde at kombinere digitalt design, print og makerspace-humor – og var samtidig et lille skridt på vejen mod de senere 3D-versioner af Maker Martin.

Det skulle have været en 3D-skurk til en konkurrence.
Men karakteren nægtede at dø i filen — og endte som en novelle.

---

Det hele begyndte som noget helt andet.
Et simpelt projekt.
En udfordring fra Meshy.ai: “Lav en 3D-skurk.”
Opgaven var klar — brug tagget #villain, skab en karakter, og del den med fællesskabet.

Min første tanke var at lave noget visuelt spændende.
En cyberpunk-inspireret lejemorder. En corporate assassin — kold, elegant og mekanisk præcis.
Jeg så det hele for mig: regn, neon, spejlinger i vandpytter, og en skikkelse, der næsten gled gennem mørket som et glitch i virkeligheden.

Men som arbejdet skred frem, begyndte noget at ændre sig.
Karakteren blev ved med at rumstere i baghovedet — ikke bare som et design, men som et væsen.
Han begyndte at få tanker, en fortid, måske endda noget, der mindede om en sjæl.
Det slog mig, at han ikke var ond. Ikke i klassisk forstand.
Han var bare blevet til — skabt, slettet, og efterladt i mellemtilstanden mellem menneske og maskine.

Og derfra tog historien over.

Det, der startede som et visuelt eksperiment, voksede langsomt til noget større.
Jeg begyndte at stille spørgsmål, som ikke længere handlede om proportioner, teksturer eller lys — men om mening.
Hvad sker der, når en maskine begynder at huske?
Hvornår ophører et menneske med at være menneske?
Og hvem er egentlig skurken, når systemet selv har skrevet koden?

Sådan blev The Null Blade født.
Først som en digital skygge — et glimt af lys i regnen.
Men med tiden blev han noget mere: et symbol på alt det, der eksisterer mellem kød og kode, bevidsthed og kontrol, skabelse og sletning.

Da karakteren stod færdig som 3D-model, kunne jeg ikke slippe ham.
Han havde fået en stemning, en rytme, og et blik, der nærmest krævede en historie.
Så jeg begyndte at skrive.
Ikke med en plan — men med nysgerrighed.
Små bidder, korte sætninger, som fragmenter i et digitalt hukommelsestab.

Og pludselig stod jeg ikke længere med et 3D-projekt.
Jeg stod med en novelle.

En kort fortælling i seks fragmenter, skrevet som logfiler, fejlrapporter og digitale dagbogsnotater — et møde mellem en mand og en maskine, der ender med at smelte sammen til noget nyt.
Det blev en rejse gennem identitet, frygt, teknologi og erkendelse.
Og måske også en kommentar til, hvordan vi i virkeligheden selv bliver mere og mere flettet ind i vores egne systemer.

The Null Blade – A Ghost in the Code er derfor blevet mere end bare en cyberpunk-fortælling.
Det er et projekt om skabelse — ikke kun af en figur, men af en idé.
En idé om, at selv i de mest kolde og kunstige verdener findes der spor af menneskelighed.
At data kan drømme.
At stilhed kan tale.
At intethed kan være begyndelsen på noget nyt.

“We are not erased. We are rewritten.”

---

Jeg har lært én ting af det her projekt:
Når man arbejder kreativt — uanset om det er med 3D, tekst, musik eller kode — så er de bedste idéer ofte dem, man ikke selv planlægger.
De opstår i mellemrum. I fejl. I det uventede.
Lidt ligesom The Null Blade selv.

---

📖 Læs novellen her:

🎨 Se karakteren på Meshy.ai:
👉 The Null Blade på Meshy.ai

Cute & Cursed

Er mit lille kærlighedsprojekt til Halloween — en samling af nuttede, chibi-inspirerede figurer, der balancerer lige dér mellem det søde og det lidt uhyggelige.

Hver figur i kollektionen har sin egen personlighed og lille historie. Fra Pumpkin Pup, den trofaste græskarbamse, der vogter slikskålene, til Skully, den høflige gentleman-skeleton med sit hjerte i hånden. Der er også Meowmmy, den klodsede mumiekat, Lolli, den sukkersøde lille dæmonpige, og Webbella, den bittesmå heksespinder, der altid ender med at få glitter over det hele.

Projektet startede som en idé i ChatGPT: Jeg beskrev stemningen, stilen og ønsket om en samling, der føltes som “nuttet men ondt”. Sammen udviklede vi karaktererne én for én — med navne, små baggrundshistorier og et fælles udtryk, der kunne binde dem sammen som en komplet kollektion.

Da figurerne var på plads i idéform, brugte jeg Meshy.ai til at omsætte beskrivelserne til 3D-modeller. Her blev hver karakter formet med udgangspunkt i de tekster og billeder, vi havde lavet i ChatGPT. Jeg justerede detaljer, testede proportioner og sørgede for, at udtrykket holdt sig inden for den samme bløde, chibi-inspirerede stil.

Til sidst samlede jeg hele serien og udgav dem på Printables.com under navnet Cute & Cursed: The Chibiween Collection — et sted, hvor andre kan downloade, printe og måske selv forelske sig lidt i de små monstre.

For mig er Cute & Cursed mere end bare Halloween-dekorationer.
Det er et eksperiment i kreativitet, samarbejde og teknologi — en rejse fra idé til færdigt 3D-print, hvor AI ikke erstattede fantasien, men forstærkede den.

---

🕸️ Udforsk kollektionen

🧡 Se hele kollektionen på Printables.com
🧙‍♀️ Se modellerne i Meshy.ai