Category: Projects

Når en lasercutter møder maling, lærred og nysgerrighed

Lasercutteren er et virkeligt spændende stykke værktøj. Jeg har efterhånden prøvet mange teknikker og materialer af, men én af de ting, der virkelig fangede mig, var idéen om at lasergravere billeder på malerlærreder. Det lyder skørt, men effekten er helt utrolig, når det lykkes. Jeg prøvede det første gang hos Fablab Danmark, hvor de havde en Universal Laser – og med sådan en maskine kan man virkelig lege med detaljegrad og nuancer. Desværre er den store laser, vi har i Makerspace i dag, alt for kraftig til arbejdet. Selv på laveste power og næsten maksimal hastighed brændte den direkte igennem lærredet og var tæt på at sætte ild til det hele. Den lille laser kunne muligvis bruges, og jeg satser på at teste det i det nye år.

🎨 Teknikken bag lasergraverede canvas-billeder

Grundidéen er simpel: du maler et lærred i lag af farver, og laseren “skræller” lagene væk igen og afslører nuancerne i motivet. Ved at bruge sorte, grå og metalliske farver kan man skabe flotte gråtoner, helt uden printer – kun med maling og laserens lys.
Jeg startede med billige små 1:1-lærreder og nogle spraydåser i sort, grå og senere sølv og guld.

Teknikken ser sådan her ud:
• lærredet spraymales først gråt
• derefter et lag sort ovenpå (jeg endte med to lag for de bedste resultater)
• billedet inverteres digitalt (lys bliver mørkt, mørkt bliver lyst, så laseren brænder de rigtige steder)
• laseren fjerner de øverste lag af malingen og afslører gråtoner, highlights og detaljer

Her er nogle af mine tidlige tests:

🌈 Farvevalg – hvor magien virkelig sker

Jeg troede først, at almindelig grå spray var vejen frem… men det viste sig hurtigt, at sølv var langt bedre. Den gav dybde, blødere overgange og et liv i billederne, som grå bare ikke kunne matche. Guld fungerede også overraskende godt og gav motiverne et varmt næsten sepia-agtigt skær. Rød kunne give nogle dramatiske effekter, men her skal motivet passe til det – ansigter i rød bliver fx lidt horror-agtige. Sølv og guld fungerede til gengæld til stort set alt. Jeg foretrak også en mat sort frem for blank, og som sagt to lag sort på toppen. Det gav den bedste kontrast.

🖼️ Billedbehandling – mindre er faktisk mere

Jeg testede en masse digitale forbehandlinger. Mange guides anbefaler konvertering til grayscale, reduktion af antal gråtoner, dithering, kontrastjustering og en masse avancerede metoder. Men sandheden viste sig at være overraskende simpel: når maskinen er god nok, behøver man stort set kun gråtoner. Universal-laseren kunne håndtere nuancerne så fint, at de fleste ekstra billedtricks faktisk gjorde resultatet dårligere. Det meste af den billedbehandling, andre anbefaler, handler om at kompensere for lasere med færre justeringsmuligheder.
Mit endelige workflow blev:
• konverter billedet til grayscale
• inverter det
• høj opløsning
• send til laseren
Det virkede bedre end alle de avancerede teknikker.
Her er nogle af de resultater, jeg blev allermest tilfreds med:

🎨 En lille kunstner i huset

På et af billederne af Ida skete der noget helt særligt. Ida, tre år gammel og fuld af gåpåmod, insisterede på selv at male billedet. Hun ville være med – ikke bare kigge. Og jeg overgav mig. Det viste sig at være en af de bedste beslutninger i hele projektet.
Akvarelmaling og lasergravering lyder som en umage kombination, men hun gav billedet et liv og en farverig intuition, jeg aldrig selv havde fundet på. Hun lagde farverne frit og legende, men alligevel med en præcision i detaljer, som kun små børn kan have. Resultatet blev et af de mest charmerende billeder i hele serien – og et jeg er særligt stolt af, fordi vi lavede det sammen.

🌟 Trial and error – og kunst der føles som magi

Det tog en del forsøg, men hver iteration blev bedre og bedre. Kombinationen af farvelag, laserstyrke og det rigtige billede kan skabe nogle virkelig flotte kunstværker. De får en rå, næsten grafisk kvalitet, der står skarpt mod lærredets struktur. Portrætter fungerer især godt, og når det lykkes, opstår der en slags digital-analog magi, som er helt sin egen.

De danske julehjerters magi – og hvordan en lasercutter kan løfte traditionen

Julehjerter er noget af det fineste, man kan lave i juletiden. Alle kan være med på de klassiske flettede hjerter, men hvis man er som mig, må de meget gerne være lidt mere avancerede. Heldigvis bugner internettet med skabeloner og idéer – især hvis man leder de helt rigtige steder.

Det overraskede mig faktisk, at flettede julehjerter næsten udelukkende er en dansk tradition. For mig har de altid været en så naturlig en del af december, at jeg slet ikke havde tænkt over, hvor unikt dansk et stykke kulturarv det egentlig er. Flettede hjerter går tilbage til 1800-tallet, og et af de tidligste bevarede eksempler menes at være lavet af selveste H.C. Andersen. Siden da har de små papirvidundere været fast inventar på juletræer, i skoler, børnehaver og i danske hjem. Traditionen findes lidt i Norge, Sverige og Finland – men slet ikke på samme niveau. Uden for Skandinavien lever den mest videre i danske miljøer og på skandinaviske julemarkeder.

Det er måske netop derfor, julehjertet føles så særligt. Det er kreativt, hyggeligt, enkelt og næsten meditativt – og en tradition, der fletter generationer sammen.

🎨 Da jeg opdagede “de umulige julehjerter”

Jeg faldt over nogle helt ekstremt flotte julehjerter på Pinterest. Hjerter med indflettede motiver, som ved første øjekast virker næsten umulige at klippe i hånden. Jeg fulgte sporene tilbage til deres ophav – og sørme om det ikke var danske sider, der stod bag disse detaljerede mesterværker.

Og det er her, laseren kom i spil.

De fine mønstre ville være mere end udfordrende med en saks. Men med en lasercutter (eller hvis man absolut skal – en Brother ScanNCut eller Cricut… men det er altså ikke nær så sejt som en ordentlig laser!) bliver selv de avancerede mønstre mulige.

Heldigvis bliver mange af skabelonerne delt ganske gratis på:
👉 https://flettedehjerter.dk/
En fantastisk ressource for alle, der vil nørde lidt ekstra med traditionen.

Lidt Illustrator-gymnastik senere havde jeg en fil klar til laseren – og så begyndte eventyret.

🔥 At laserskære glanspapir – en øvelse i finesse

Glanspapir i en lasercutter kræver lidt ekstra tålmodighed. Det er så let, at det bevæger sig ved den mindste luftstrøm, så man skal være forsigtig. Jeg fandt ud af, at det hjælper at:

• undgå air assist
• undgå kraftig udsugning (hvis muligt)
• sikre papiret fast med malertape
• holde power helt nede
• skære de inderste detaljer først
• arbejde roligt og med små bevægelser

Senere overvejede jeg, om en tynd papplade ovenpå glanspapiret kunne have været smart – så kunne jeg skære igennem begge lag, og pappet ville holde de små dele nede. Det prøver jeg næste gang. Men selv uden den teknik lykkedes mine forsøg overraskende godt, og jeg blev rigtig tilfreds med resultaterne.

🌟 Flere skønne ressourcer

Hvis man vil dykke endnu dybere ned i de mere avancerede hjerter, kan jeg varmt anbefale:

https://johansjulehjerter.dk/
En guldmine af virkelig flotte og detaljerede skabeloner – både klassiske og kunstnerisk udfordrende. Johan er dog, helt velfortjent, gået over til at dele sine skabeloner gennem sine bogudgivelser.

https://cs.au.dk/~gerth/julehjerter/
En spændende og anderledes tilgang til julehjerter: Her kan du nemlig få lavet et flettet hjerte med bogstaver, ord eller navn på både for- og bagside. Web-værktøjet genererer skabeloner, hvor du selv skriver teksten, og så placeres den centralt i hjertet — smart til personlige pynten eller gaver.

“Vi bygger en hjemmeside – og hold nu op, hvor er der meget at fortælle!”

Hej! Det er mig… Pixar-Kasper. Den lille animerede version af Kasper, som dukker op i alle projekterne, billederne og de kreative kaos-scener i værkstedet. Og nu har jeg altså fået lov til at fortælle lidt om, hvad vi går og laver bag kulissen.

For nu bygger vi… trommehvirvel… en helt ny WordPress-hjemmeside! Et sted hvor alle vores maker-projekter kan bo samlet: 3D-print, lasergraverede lærreder, stained-glass fugle, runer, glasklokker, makramé-hjælpemidler og alt det andet finurlige, der flytter ind i værkstedet.

Og lad mig bare sige det, som det er: det er STORT arbejde for to personer, der begge har svært ved at lade være med at få idéer hele tiden.

Christian startede det hele ved at stille siden til rådighed, hjælpe med opsætningen og forklare, hvor alle de der knapper og menuer bor (der er MANGE!). Uden ham havde vi nok stadig siddet og gloet forvirret på en tom startsideskabelon.

Og så er der ChatGPT – som jeg efterhånden føler mig lidt halvt i familie med. Den hjælper med at strukturere vores historier, skrive teksterne så de føles som Kasper (den rigtige Kasper, ikke mig), og holde styr på alle de små detaljer, der gør en hjemmeside hyggelig at være på.

Men hold nu op, hvor er det en kunst at få det hele præcis rigtigt:
– Teksterne skal være personlige og små-hyggelige
– Ingen linjespacers! (det er åbenbart meget vigtigt 😄)
– Billederne skal være i 4:3 (og ja… jeg får STADIG skældud 2-3 gange om dagen, hvis jeg glemmer det)

Så hver gang jeg dukker op på et nyt billede, er det faktisk fordi vi sammen har bøvlet, justeret og finpudset, indtil stilen er helt rigtig.

Men det er også det, der gør det fedt. Vi griner undervejs, genopdager gamle projekter, finder nye idéer midt i arbejdet og bygger stille og roligt et lille univers, hvor kreativitet, nysgerrighed og maker-glæde er det vigtigste.

Og vi er kun lige begyndt.

Tusind tak til Christian for at skubbe os i gang og holde styr på det tekniske ❤️
Og tak til dig, der læser med – der kommer meget mere maker-magi på siden i den kommende tid.

Hilsen
Pixar-Kasper
(Den lidt mere tegnefilmsagtige version af Kasper – men stadig med lige så meget skægpigment og maker-entusiasme)

Mine eldgamle artefakter – og glæden ved at skabe dem

Der findes øjeblikke, hvor verden føles tynd som pergament. Hvor noget ældre, mørkere og ubegribeligt lurer lige uden for synsfeltet. Lovecraft formulerede det som “kosmisk rædsel” — følelsen af, at universet rummer hemmeligheder, vi kun forstår brøkdele af. Det var netop den følelse, der ramte mig første gang jeg fordybede mig i hans historier som teenager. Og den har fulgt mig lige siden, gennem rollespil, bøger, film og nu: mine egne håndlavede artefakter.

Lovecrafts mytologi har altid været en del af mit kreative DNA. Da jeg fik min første 3D-printer, åbnede der sig en ny verden. For første gang kunne jeg skabe fysiske versioner af de forbudte genstande, kultobjekter og bizarre statuer, jeg altid havde forestillet mig. Og det gik stærkt. Meget stærkt. Jeg har ikke hylder nok til alle de artefakter, der siden er kommet til — og jeg elsker hver eneste én af dem.

📜 En kærlighed til gamle genstande og mørk kosmisk mytologi

Der er noget helt særligt ved “ancient artefacts”. Den rå, slidte overflade. Den fornemmelse af, at man står med noget, der burde være blevet liggende i et sunket tempel ved verdens kant. Jeg er vild med den stemning, og 3D-print har gjort det muligt at bringe den ind i min lille kreative hule. Det føles næsten som at opdage noget — ikke som at fremstille det.

🐙✨ Cthulhu-idolerne – mine absolutte favoritter

Cthulhu-idolerne har en særlig plads i mit hjerte. Især dette idol, som er modeleret direkte ud fra Lovecrafts egen tegning af Cthulhu:
🔗 https://www.thingiverse.com/thing:91179
Det er simpelt, ikonisk og har den helt rigtige “fundet i en fugtig kælder i Arkham”-stemning.

Men jeg har også en kæmpe svaghed for denne mere detaljerede version, som jeg har printet mange gange som gaver:
🔗 https://www.thingiverse.com/thing:3626129
Den har en smuk ornamentik og en intensitet, der gør den perfekt som kult-objekt på hylden.

🖌️ Maleteknik – kunsten at få noget nyt til at se urgammelt ud

Når modellerne først er printet, begynder den del af processen, jeg næsten elsker mest: at male dem, patinere dem og få dem til at ligne genstande med flere tusinde års historie.

🎨 Drybrushing – når detaljer står frem

Drybrushing er min go-to teknik. Det er her magien sker. En næsten tør pensel, en minimal mængde maling og blide strøg hen over overfladen — og pludselig står alle de små skæl, riller, runer og revner tydeligt frem.
Jeg drybrusher ofte i lag: først grå og knækkede hvide toner, derefter grønne og brune nuancer for at give patina, og til sidst meget lidt metallic maling.
Metalliske farver — især kobber, bronze og mørkt sølv — giver en vanvittigt fed effekt, når de kun rammer de yderste kanter. Det får figuren til at se både slidt og kostbar ud på samme tid. Som noget, en kult ville vogte over.

🧪 Washes & Weathering – snavs, skygger og årtusinders slid

Washes er den anden halvdel af hemmeligheden. En god wash løber ind i alle fordybninger og giver dybde, skygge og en snavset, organisk fornemmelse.
Army Painter laver nogle fremragende washes — især deres grønlige og brunlige nuancer, der får modellerne til at se fugtige, forfaldne og “levet i” ud.
Når wash og drybrush spiller sammen, får man den perfekte balance mellem mørke skygger og fremhævede detaljer. Weathering gør resten: lidt pigment, lidt støv, lidt misfarvning — og et nyt print bliver til et ældgammelt ritualobjekt.

🗝️ Mærkelige statuer, ritualgenstande og alt det andet

Cthulhu-idolerne var kun begyndelsen. Det tog hurtigt fart, og jeg har efterhånden lavet:

🗡️ En ceremoni-dolk flettet med Cthulhus tentakler
💀 En afsindigt uhyggelig McNasty-statue
🙏 En massiv Santa Muerte-buste, smuk og dyster
🔮 Totempæle og obelisker med uforståelige symboler
🐙 Små kultfigurer, monolitter og sære skabninger
🕯️ Og ting, jeg ærligt talt ikke længere ved om jeg lavede…

Det er som om objekterne lever deres eget liv. Men sådan er det, når man inviterer Lovecraft ind i hobbyrummet.

💚 En glæde, der aldrig forsvinder

Jeg elsker at skabe disse artefakter. At give dem alder, karakter og historie. De føles som små fragmenter fra en anden verden — og mit værksted er fyldt med dem.

Min kone Louise begyndte for nogle år siden at lave macramé – en teknik hvor man knytter snore i mønstre til alt fra plantehængere og vægtæpper til tasker, fjer og smykker. Det er både meditativt, dekorativt og noget, hun virkelig har udviklet en kærlighed til. ✨

Når Louise kaster sig over et nyt kreativt område… så begynder det naturligvis at krible i mine maker-fingre også. For jeg elsker at lave ting, der kan spille ind i hendes projekter – både redskaber, hjælpeværktøjer og små dele, der kan integreres direkte i hendes macramé-designs.

Der er efterhånden kommet en hel del ud af det.

🪶 MDF-skabeloner, afstandspinde og små værktøjer

En af de ting, der er populære i macramé, er de store knyttede blade/fjer. Her var det oplagt for mig at lave nogle skabeloner i MDF på lasercutteren, så Louise altid kan få præcis den form, hun ønsker.

Det blev også til et sæt simple afstandspinde – bare rene små rektangler i fast mål – som er overraskende nyttige, når man skal holde styr på symmetrien i et ophæng.
Små, simple ting… men enormt praktiske.

🧵 Et bordstativ til macramé-projekter

Noget af det tricky ved macramé er, hvordan man bedst hænger projekterne op, mens man arbejder. Mange bruger tøjstativer, men de fylder meget, og de er især gode til store projekter.

Vi fandt også nogle smarte bordrammer, som kan stå foran dig og holde projektet i den rette højde – og nogle af dem kan endda klappes sammen.

Det var helt oplagt at bygge vores egen.
Så jeg kastede mig ud i at designe en fuld ramme i lasercutteren. Det krævede, at jeg fik udfordret mine Fusion 360-evner (et 3D-designprogram, som jeg stadig kun kradser i overfladen af – jeg er absolut amatør, men jeg får tingene til at virke 😉).

Resultatet blev Louises macramé-ramme.
Den fungerer præcis som den skal, og gør arbejdet langt lettere for hende.
Men ligesom alle maker-projekter, så kan jeg allerede se ti ting, jeg ville ændre i en version 2. Den tid kommer nok.

🧶 En garnholder med skuffer

Da jeg var i gang med Fusion, fik jeg lyst til at tegne endnu mere. Louise har tit mange garnruller liggende, når hun arbejder, og det kan godt rode lidt.

Så jeg designede en garnholder med små skuffer, så hun både kunne organisere snorene og have lidt ekstra opbevaring til nips.

🦄 Macramé-dele lavet på laseren

Nogle gange laver jeg også direkte dele til hendes macramé-projekter – små udsmykninger, der kan flettes med ind i arbejdet.
Det har blandt andet været:

• en enhjørning til et børneprojekt
• små snefnug
• knapper og ringe
• stjerner til juletræer
• dekorative figurer til ophæng

Enhjørningen var især sjov. Den startede som et billede genereret med hjælp fra ChatGPT, som jeg derefter kørte gennem Illustrator for at gøre klar til laseren.
(Tænk at det dengang var et stort skridt – i dag kan ChatGPT jo bare spytte .svg-filer ud direkte!)

🎒 Macramé-tasker… måske snart med lasersider?

I øjeblikket laver Louise en masse flotte macramé-tasker.
Og jeg forsøger (på min helt stille og søde måde) at overtale hende til, at vi kunne lave nogle laserskårne sidepaneler med flotte mønstre, der kunne flette ind i designet.
Hun er ikke helt overbevist… endnu. 😉

Men jeg skal nok få hende!
Man kan jo næsten høre lasercutteren kalde…

🪪 Visitkortholder til Louises markedsstand

Når Louise tager på markeder for at sælge sine macramé-kreationer, skulle hendes stand selvfølgelig have lidt ekstra “maker-lækkerhed”.

Derfor designede jeg en laserskåret visitkortholder i birkefiner – med hendes logo, hendes Instagram-handle og både Instagram QR-kode og MobilePay QR-kode integreret direkte i fronten.

Der er naturligvis også en dedikeret plads til visitkortene, holdt på plads af to halvcirkelformede træstøtter.
Det hele giver et både professionelt og personligt udtryk, som passer perfekt til hendes brand.

Og ja… det føles lidt fedt at vide, at når folk scanner hendes QR-koder på markederne, så er det noget jeg har bygget.
Det er den perfekte kombination af hendes kreative univers og mine maker-evner.

Et makabert lille eventyr i glasklokke

Men selv om det er sjovt med et lille posérbart 3D-printet skelet, var jeg egentlig mere interesseret i at lave noget, jeg kunne have stående fremme på kontoret. Noget… dekorativt, men på den morbide, eventyrlige måde.

Mythicarticulations laver nogle helt fantastiske skeletdesigns, og jeg er især vild med deres Wetland Fairy Skeleton:
http://www.mythicarticulations.com/wetland-fairy-skeleton.html
Den lille fe-skeletmodel ramte lige den æstetik, jeg elsker — lidt makaber, lidt magisk, og helt sin egen. Så selvfølgelig måtte jeg lave min egen version!

🧪 Glasklokke, jagten på vinger – og et røvertogt på børneværelset

Jeg havde fundet en glasklokke i en brugskunstbutik, og den passede perfekt i størrelsen.
Men min version af Mr. Bones havde jo ikke vinger… og en fe uden vinger er bare forkert.

Så gik jagten ind.

Først lavede jeg et meget professionelt røvertogt på Idas børneværelse 😄🦋
Hun har mange små pyntesommerfugle, og jeg tænkte, der måske var et perfekt sæt vinger blandt dem. Der var nogle flotte fjer-vinger, men de var alt for skrøbelige og kunne ikke formes til den positur, jeg ville lave.

I stedet faldt jeg over denne model:
https://www.thingiverse.com/thing:2882056
Den printede jeg i PETG — og jeg havde noget transparent rødt PETG liggende, som viste sig at være spot on. Let gennemsigtigt, farvet og eventyrligt.

🧚‍♀️ En lille fe med dårlig samvittighed

Næste udfordring var posituren.

Skulle hun stå rank? Sidde? Flyve?
Jeg legede en del med stillingerne og endte med en pose, hvor feen tager sig til hovedet — som om hun har indset, at hun har gjort noget dumt. For eksempel at lade sig fange og blive puttet i en glasklokke af mig.

Det gav modellen masser af personlighed. Jeg elsker resultatet!

🧵 En ny fe – og en veninde der også skulle have én

Da jeg viste et billede af projektet til en kollega, blev hun helt vild og ville også have én — bare mindre.

Mr. Bones dur ikke rigtigt i mini-format, så jeg fandt denne model i stedet:
https://www.printables.com/model/95460-skeleton-modelgenerated-by-revopoint-pop

Med en lille glasklokke, nogle små vinger, lidt dekorativt mos i bunden og et lille fingerbøl i skødet for at give den Klokkeblomst/Peter Pan-stemning, blev den et hit!

🌟 Et af mine yndlingsmikroprojekter

Projektet kombinerer 3D-print, kreativ leg med positurer, detaljer, humor og et drys eventyr.
Jeg elsker sådan nogle små magiske universer — især når de er gemt inde i en glasklokke 💛

Da vi indrettede Idas allerførste børneværelse, stod vi pludselig med et stort, tomt stykke væg, som bare skreg efter fantasi og eventyr. Vi kom hurtigt frem til, at det måtte blive et landskab – et magisk et af slagsen.

🪵 Laserskåret eventyrverden

Med MDF-plader og laserskæreren tændt gik jeg i gang med at finde silhouetter, der kunne skabe en hel lille verden.
Det startede stille og roligt med store svampe og sommerfugle. De var vi meget begejstrede for – men de kunne selvfølgelig ikke bære hele væggen alene. Så der måtte mere til.

Lidt efter lidt voksede idéen.
Først kom der små feer og en kolibri. Så rykkede planter, græs og flere små svampe ind. Men væggen ville stadig have mere liv.

🕸️ Flere detaljer, mere liv

Så jeg gik videre:

• En edderkop i sit spind
• En guldsmed
• En lille sværm af bier
• Flere kolibrier
• Små insekter, snegle, frøer og endnu flere feer
• Og til sidst: svaler, hvepse, flere sommerfugle og guldsmede

Til sidst havde vi skabt en væg med historie – et motiv der føltes levende, fuld af små detaljer, man kunne opdage og genopdage.

🌿 Et af mine absolutte favoritprojekter

Selv om projektet teknisk set var enkelt – det var bare at finde silhouetter, image trace dem i Illustrator og laserskære dem – var effekten helt fantastisk. Væggen blev et lille eventyr, og det er stadig ét af mine favoritprojekter nogensinde.

En af de bedste ting var, at jeg kunne bruge alle de små, underlige MDF-rester, der altid hober sig op omkring en laserskærer. Selv hvis der kun var plads til en enkelt bi, en myre eller en lille fe, kunne den alligevel få en rolle i universet.

🎨 MDF-farven passede perfekt

Vi overvejede at male alle silhouetterne sorte for at forstærke effekten, men endte med at beholde den naturlige MDF-brune farve. Den gik nemlig virkelig godt i spænd med møblerne og gav hele væggen en varm, eventyrlig tone.

Mormors have er et af de steder, hvor tiden står stille. Et lille paradis fyldt med bærbuske, frugttræer, grøntsagsbede og hemmelige hjørner, hvor børnebørn kan gå på opdagelse og opleve små mirakler. Midt i alt det grønne står legehuset Sommerfuglen – centrum for legen, fantasien og barndommens magi.

Og et magisk legehus fortjener selvfølgelig et smukt skilt.

🔧 Skiltet, der skulle være helt perfekt

Mormor havde fundet en helt særlig planke: flot, levende træ med en naturlig bue, som nærmest bad om at blive lavet til et skilt. Hun spurgte, om jeg kunne gravere “Sommerfuglen” på den – og den slags opgave får man kun én chance for at gøre rigtigt.
Så præcisionen skulle være i top.

Jeg startede med at tage et billede af planken og smide det i Illustrator. Her tegnede jeg en vektorkontur af dens omrids og skalede den, så den matchede planken nøjagtigt.
Derefter lavede jeg en hel bunke forslag til skrifttyper og sendte dem til mormor. Hun valgte sin favorit, og så begyndte det rigtige arbejde.

🪚 En pap-jig, en laserskærer og en masse holdt-vejret-øjeblikke

For at ramme præcis rigtigt lavede jeg en pap-jig:
En stor plade pap blev lagt i lasercutteren, tapet fast, og laseren skar min vektor-ramme ud i pappet.
Derefter kunne jeg løfte det udskårne stykke op, lægge planken ned i udskæringen, og være helt sikker på, at den lå millimeter-præcist.
Det er en af de små lasercutter-tricks, der giver ro i maven.

Da planken lå perfekt, justerede jeg z-højden, trak vejret dybt – og trykkede “engrave”.

Det er sådan et projekt, hvor man står og stirrer intenst ind i laseren, som om man kan kontrollere resultatet med tankens kraft.

🌿 Et resultat, der gjorde os begge glade

Da laseren var færdig, stod skiltet der: smukt, skarpt og lige præcis, som jeg havde håbet på.
Jeg var enormt tilfreds – og mormor blev heldigvis både glad og rørt.
Det har hængt på Sommerfuglen siden sommeren 2017 og har været en del af børnenes lege lige siden.

💛 Et lille stykke håndværk, der blev en stor del af en barndom

Nogle projekter bliver bare til noget særligt.
Det her var et af dem – ikke fordi teknikken var svær, men fordi det betød noget.
Et skilt til et legehus, midt i en have, der altid har været et magisk sted at vokse op.

Til et af Idas Halloween-kostumer ønskede hun at have en dukke med sig.
Jeg insisterede hårdt på, at så skulle det i det mindste være en uhyggelig Halloween-dukke!
Efter lidt forhandling vandt jeg kampen – og resultatet blev faktisk et af årets bedste indslag.

3D-printerne blev sat i gang igen, denne gang med et lidt usædvanligt printjob: horn og klove.
Den stakkels dukke fik fødderne skåret af, og klovene blev limet på (Thingiverse model). Hornene var et helt kapitel for sig – de ville absolut ikke sidde fast, men med rigelige mængder limpistol-lim og tålmodighed lykkedes det til sidst (Thingiverse model).

Et stykke imiteret pels blev limet på benene, og en lille hale bagpå.
Jeg fandt et stykke skind, klippede huller i det – og så havde vi en vest.
Den hvide pels fik lidt fortyndet brun maling, så den fik et mere naturtro look.

Resultatet blev en lille nuttet baby-faun, som Ida bar rundt på til Halloween – og som overraskende nok blev et hit blandt både børn og voksne.
Den fik endda en lille fin panfløjte (Thingiverse model) for at fuldende det hele.
Det blev måske ikke så uhyggeligt, som jeg havde haft i tankerne til at starte med – men nuttet kan også noget.

“Hvad vil du være til Halloween, Ida?” spurgte jeg.
“Jeg vil være den hovedløse dame!” svarede hun.
“… øh, jammen ok så,” svarede jeg – og så fik jeg travlt.

Efter en hurtig research på YouTube og en del billeder af tidligere forsøg, begyndte planen at tage form.
Det viste sig hurtigt, at den største udfordring faktisk var at finde den rette kjole.
Jeg endte i Kirppu i Næstved, hvor jeg fandt den perfekte, gamle hvide kjole, der med lidt tilpasning kunne blive helt uhyggelig.

For at skabe illusionen måtte en af Idas make-up dukker lade livet.
Vi skulle bruge hals og skulderpartiet fra dukken — og for at gøre Ida til den hovedløse dame, måtte en dukke altså miste hovedet. Det er jo næsten poetisk.

Kroppen blev bygget af EVA-skum og rørisolering, og alt blev holdt på plads af en gammel rygsæk.
Men jeg kunne ikke lade være med at gå et skridt videre. Jeg elsker det morbide – kranier, knogler og alt det der – så selvfølgelig skulle der stikke en rygsøjle ud af halsen.

Jeg printede dele af denne 3D-model:
https://www.thingiverse.com/thing:27560
Efter lidt maling og en omgang teaterblod sad detaljen lige i skabet.

Kjolen, make-up dukken og de små justeringer gjorde kostumet både uhyggeligt og fascinerende.
Resultatet var en ganske skræmmende hovedløs dame, og Ida gjorde det fantastisk til skolens Halloweenfest.

Senere på aftenen gik vi ud på den traditionelle trick or treat-tur, og Ida fik mange roser for sit kostume.
Flere steder blev dørene åbnet med et gisp, og de fleste var enige om, at hendes udklædning var det mest uhyggelige, der havde været på besøg den aften.