Intarsia er en gammel hĂ„ndvĂŠrkstradition, hvor man skaber motiver ved at samle smĂ„ stykker trĂŠ i forskellige farver og strukturer til Ă©n samlet flade. Hver del formes sĂ„ prĂŠcist, at de passer sammen som et puslespil. Resultatet er levende, varmt og dybt dekorativt â en teknik, som traditionelt krĂŠver bĂ„de stor tĂ„lmodighed og stor prĂŠcision.
Mit eget eventyr med intarsia udsprang af et Ăžnske om at udsmykke en kreditkortholder i birkefiner, som jeg havde designet og brugt evigheder pĂ„ at perfektionere. Selve indlĂŠgningen af de andre trĂŠsorter blev prĂŠcis som jeg havde forestillet mig. Men jeg havde ogsĂ„ andre idĂ©er til udsmykningen, som endte med at spĂŠnde ben for mig â blandt andet en tanke om at forgylde nogle af graveringslinjerne. Det kombineret med at jeg fik slebet alt for dybt i birkefineren, nĂŠsten igennem det yderste lag, gjorde at projektet i sidste ende fejlede. Intarsiaen var lykkedes, men resultatet var ikke godt nok. Det gjorde lidt ondt, men lĂŠringen var det hele vĂŠrd.
Med en lasercutter bliver intarsia nemlig bĂ„de lettere og vanskeligere pĂ„ samme tid. Lettere, fordi man kan gravere motivet ned i birkefineren og laserskĂŠre de tynde finerindlĂŠg med ekstrem prĂŠcision. Vanskeligere, fordi der pludselig er mange flere parametre, man skal have styr pĂ„. Graveringsdybden skal vĂŠre helt korrekt, og kerf skal tages i betragtning â kerf er ganske enkelt den lille smule materiale, som laseren brĂŠnder vĂŠk, og som betyder, at man skal kompensere i sin fil, hvis delene skal passe helt prĂŠcist. Dertil kommer planlĂŠgning af farverne i motivet, valg af trĂŠsorter, og i nogle tilfĂŠlde ogsĂ„ retningen pĂ„ trĂŠets Ă„retegning.
Og sĂ„ er der alle de smĂ„ detaljer, som knĂŠkker bare man kigger pĂ„ dem forkert. Her er det vigtigt at skĂŠre ekstra dele, isĂŠr ved fine kurver og spidser. Lasercutteren hjĂŠlper, men den udfordrer ogsĂ„ â isĂŠr nĂ„r man bruger air assist, hvor bittesmĂ„ dele hurtigt bliver blĂŠst vĂŠk og forsvinder ned gennem honeycomb-bunden. Det er meget at holde styr pĂ„, men nĂ„r resultatet lykkes, giver intarsia en helt sĂŠrlig tilfredshed.
NĂŠste gang jeg brugte teknikken, var da en ven bad mig indbinde nogle nodebĂžger, han havde arvet. Han Ăžnskede en samlet lĂžsning, som stadig kunne bruges ved klaveret. Opgaven var udfordrende i sig selv, men et sĂ„dant vĂŠrk skulle naturligvis stĂ„ skarpt. Jeg fandt en god lĂžsning til indbindingen, og det gav mig mulighed for at lave en lille intarsia pĂ„ forsiden. Den lille node, jeg valgte som motiv, blev en plage â de fine, smĂ„ detaljer knĂŠkkede flere gange, fĂžr jeg endelig fik et tilfredsstillende resultat.
Og da jeg fÞrst havde fÄet smag for teknikken, fortsatte jeg. Endnu en bog blev udsmykket med intarsia, denne gang et stÞrre projekt, hvor en lÄsemekanisme var integreret direkte i dekorationen. Hele designet blev tegnet, skÄret, slebet og samlet med intarsia som det bÊrende visuelle element.
Intarsia med lasercutter er en fascinerende blanding af tradition og teknologi. Det krĂŠver stadig ro, prĂŠcision og masser af planlĂŠgning, men det Ă„bner ogsĂ„ nye muligheder, som ellers ville vĂŠre nĂŠsten umulige i klassisk hĂ„ndvĂŠrk. Det er en teknik, jeg helt sikkert vender tilbage til â ogsĂ„ selvom jeg indimellem bander lidt undervejs.
Leave a Reply