🐺 Papirskåret Silhuetkunst med Kobberfoil

Da skygger, lys og simple former bliver til noget magisk

Der er noget helt særligt ved silhuetkunst. Den måde, hvor en enkel sort form kan fortælle en hel historie, bare ved hjælp af lys, kontrast og små detaljer. I hånden ville man normalt lave denne type værker med skalpel, sort karton og en stak tålmodighed – og skære motivet omhyggeligt ud, én linje ad gangen. Det er et smukt håndværk, der kræver ro i kroppen og et godt øje for komposition.

Men… nu stod lasercutteren alligevel lige ved siden af mig – og den var ledig. Så selvfølgelig brugte jeg den. Når man har muligheden for at få præcise udskæringer, skarpe linjer og en perfekt finish hver eneste gang, så er det svært at lade være.

Kobberpapiret fandt jeg i Søstrene Grene, og det gav præcis den varme, metalliske glød, jeg havde forestillet mig. Silhuetterne blev skåret i dybsort karton, og det hele blev samlet i en mørk ramme, klar til at komme op på væggen. Når lyset rammer kobberfolien bag motivet, får hele billedet en næsten levende dybde – som om figurerne bevæger sig i en gylden solnedgang.

Selve motiverne er mine egne kompositioner. Ikke fordi jeg har tegnet dyrene eller træerne fra bunden, men fordi jeg har brugt timer op nettet og i Illustrator på at finde de rigtige elementer, klippe dem fra hinanden, sætte dem sammen, tilpasse proportioner og skabe en balance, der både var simpel og udtryksfuld. Illustrators præcise værktøjer gør det til mit go-to program i Makerspace – især når jeg skal sammensætte grafiske elementer som dette.

Det tog overraskende lang tid at finde det helt rigtige udtryk. Jeg ville have et fælles tema for mindst tre billeder, men uden at de blev for fyldte eller for støjende. En silhuet skal være let at aflæse, men stadig have karakter. I dag ville jeg nok have brugt ChatGPT til at generere specifikke silhouetter efter mine ønsker, men dengang var det ren research, manuelt arbejde og Illustrator-gymnastik.

Jeg synes resultatet blev ret godt: tre naturscener, der hænger smukt sammen som serie. Og selvom lasercutteren stod for selve snittearbejdet, så var det for mig, kompositionen – balancen mellem tomrum, figurer og kobberglød – der gjorde projektet til noget særligt.

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *