Da Ida var omkring tre Är gammel, lavede jeg dette lille skyggespilsteater til hende. Jeg har altid elsket at fortÊlle historier, men at fortÊlle dem for bÞrn⊠det er noget helt sÊrligt. Deres mÄde at leve sig ind i fortÊllingerne pÄ gÞr hele oplevelsen magisk. Det er som om ordene fÄr mere farve, karaktererne fÄr mere liv, og verden omkring én vokser i takt med fantasien.
Og nĂ„r bĂžrn sĂ„ begynder at fortĂŠlle historierne tilbage â og blande dem med deres egne idĂ©er, tanker og smĂ„ pĂ„fund â sĂ„ opstĂ„r de Ăžjeblikke, hvor man som voksen bare mĂ„ lĂŠne sig tilbage og smile. Det er ren drĂžmmekraft.
Med skyggespillet fik vi en ny mĂ„de at lege historiefortĂŠlling pĂ„. Nu handlede det ikke kun om ord, men ogsĂ„ om billeder, bevĂŠgelse og stemmer. Figurerne skulle animeres, scenerne skulle skifte, og hver af os havde en rolle i legen. Nogle gange som fortĂŠllere. Andre gange som skuespillere. Og indimellem bare som publikum â sammen med bamserne, der naturligvis ogsĂ„ skulle se med.
Historien om De Tre SmÄ Grise og Den Store Stygge Ulv blev fortalt igen og igen i et utal af variationer. Nogle gange dramatisk, andre gange fjollet. Indimellem med helt nye plotelementer, som Ida opfandt pÄ stedet. Det var historiefortÊlling som et levende samarbejde.
PĂ„ Pinterest fandt jeg en masse figurer og scener, som kunne bruges i skyggespillet, og samlede dem her:
https://dk.pinterest.com/qazaan/puppet-theater/
Selve teateret designede jeg fra bunden. Udsmykningen udviklede sig undervejs og blev tilpasset del for del, efter hvad der gav mening.
Det blev et lille vindue til DrĂžmmeland, hvor alt kunne ske, og hvor fantasi og nĂŠrvĂŠr var vigtigere end alt andet.
Leave a Reply