🧍‍♂️ 3D-Kasper & Vennerne – Når Virkeligheden Bliver Printbar

Jeg har i mange år leget med photogrammetri – en teknik hvor man tager en masse almindelige billeder af et objekt og lader et program om at omdanne dem til en 3D-model. Computeren analyserer overlap, lys, farver og vinkler og bygger så en digital skulptur, polygon for polygon. Det er fascinerende… men også en tung, tidskrævende proces. Jeg har brugt både onlineværktøjer og forskellige programmer, blandt andet poly.cam, og selvom det var sjovt, blev det sjældent til mere end eksperimenter.

Mine første store idéer var at scanne mine og venners live-rollespilsfigurer, så vi kunne 3D-printe dem som miniaturefigurer. Photogrammetri var ikke god nok til det, og projektet blev lagt på hylden.
Indtil jeg fandt en anden løsning:
Fra LARP til 3D – vores karakterer som miniaturefigurer

Da LiDAR kom til iPhone i 2020, blev scanning pludselig meget mere tilgængeligt for os hobbyfolk. LiDAR måler afstand med lysimpulser og skaber en model med korrekt skala og proportioner. Det gør det genialt til funktionelle 3D-print som beslag, dæksler eller reservedele, fordi målene automatisk passer.

Photogrammetri har derimod en langt højere detaljegrad. Det er fantastisk til figurer, skulpturer, ansigter og dekorative prints – men det tager tid, kræver god belysning og giver ikke automatisk korrekt størrelse før man tilføjer referencemål.

For os makers betyder det i praksis:
LiDAR = hurtig scanning til funktionelle prints
Photogrammetri = høj detalje til visuelle prints

De to teknikker konkurrerer ikke – de supplerer hinanden.

Jeg havde ikke selv en iPhone, men det havde min ven Morten. Efter tilpas meget plageri gav han sig til sidst og scannede mit ansigt. Resultatet var overraskende godt, og pludselig havde jeg et 3D-ansigt af mig selv, som jeg kunne klistre på forskellige modeller. Det blev både til små figurer og til en busteversion.

Miniaturefiguren fandt jeg vist enten på Thingiverse eller MyMiniFactory.
Min ven Henrik har en resinprinter, og han hjalp mig med at printe den. Resinprintere er markant bedre til miniaturer end en klassisk Prusa/FDM-printer. De kan gengive bittesmå detaljer, skarpe kanter og glatte overflader, fordi de hærder flydende resin i mikrofine lag – hvor en FDM-printer lægger smeltet plast ned i synlige lagstrukturer. Til små figurer er resin simpelthen i en helt anden liga.

Busten var et projekt i sig selv. Jeg tog mit scannede ansigt og kombinerede det med denne Socrates-buste:
https://www.myminifactory.com/object/3d-print-socrates-bust-52921
Det krævede timevis i Meshmixer og en god portion tålmodighed.
Jeg lavede en række små testprints i mindre skala, og da jeg var tilfreds, forstørrede jeg modellen til maksimal størrelse på min printer.

Da jeg skulle printe den ramte virkeligheden mig: jeg havde ikke mere hvidt filament.
Jeg ville egentlig lave en klassisk hvid marmorbuste.
Men jeg var utålmodighed så…

Den blev printet i sort.
Det var kedeligt.
Så jeg greb grafitpulver, sleb løs, grundede den med airbrush og gav den en dyb sort glans før jeg gned grafit ind over alle fladerne.
Resultatet? En nærmest metalisk skinnende busteversion af mit eget ansigt.
Jeg elsker den.

Men så kom Makerspace’s nye 3D-scanner: Miraco Revopoint.
Og pludselig var alt forandret. Hvor photogrammetri kræver hundrede billeder, godt lys og masser af efterarbejde, tager scanneren et objekt i én rolig bevægelse – og resultatet er langt bedre. Det er hurtigt, præcist og frem for alt… virkelig sjovt.

Efter jeg fik adgang til Makerspace’s Revopoint-scanner, begyndte jeg at scanne både venner og gæster. Der er en lille indlæringskurve, men efter en times tid får man rigtig flotte resultater.

Og når vi taler resultater, må jeg bøje mig i støvet for Kenneth.
Jeg hjalp ham med at scanne ham selv, og han gik hjem og satte gang i printerne.
Det endte med en 1:1 kopi af ham selv.

Der er noget… ubehageligt… ved at have en livagtig klon stående, så Kenneth har venligt doneret sin 3D-tvilling til Makerspace. Den står nu og forskrækker alle, der kommer ind i lokalet.
Og det gør det ikke bedre, at Kenneth flytter rundt på den hver gang han er forbi.
Det er meget tarveligt at stille den lige bag toiletdøren, jeg siger det bare.