Efter jeg havde lavet Felandet til Idas værelse, havde jeg stadig lyst til at skabe flere små magiske øjeblikke i hjemmet. Der er et eller andet over de små silhuetter, der inviterer til fantasi og fortællinger, og jeg kunne mærke, at projektet ikke var helt færdigt.


Det næste blev derfor nogle dørtopper. Jeg fandt flere fe-silhuetter og gik i gang med at tilpasse og kombinere dem i Illustrator. Her ramte jeg også noget af det mest grundlæggende i min maker-karriere: arbejdet med silhouetter. At finde de rette motiver, image-trace dem, klippe og klistre, kombinere forskellige elementer og langsomt forme dem til en samlet helhed. Det er en teknik, jeg har brugt utallige gange — fra dørdekorationer til 3D-projekter og papirkunst — og som hver gang giver mig følelsen af at bygge et lille univers helt fra bunden. Resultatet blev en række dørtopper og en enkelt dørudsmykning, der tilføjede endnu mere eventyrstemning til Idas værelse.



Men selvfølgelig skulle jeg også have noget til mit eget kontor. Her blev jeg hurtigt enig med mig selv om, at jeg skulle have ravne. To styk. De mest ikoniske, der findes: Hugin og Munin. Jeg fandt et sæt flotte ravnesilhuetter og tilpassede dem, så de “sidder” på min dørkarm og kigger ind i rummet. En lille hilsen til nordisk mytologi — og et par passende vagter til et maker-kontor.



Små projekter som disse er noget af det, der gør lasercutteren til et magisk værktøj. Det tager ingen tid at gå fra idé til fysisk dekoration, og selv de mindste udskæringer kan ændre stemningen i et rum fuldstændigt.

Leave a Reply