Author: kasper

Mine eldgamle artefakter – og glæden ved at skabe dem

Der findes øjeblikke, hvor verden føles tynd som pergament. Hvor noget ældre, mørkere og ubegribeligt lurer lige uden for synsfeltet. Lovecraft formulerede det som “kosmisk rædsel” — følelsen af, at universet rummer hemmeligheder, vi kun forstår brøkdele af. Det var netop den følelse, der ramte mig første gang jeg fordybede mig i hans historier som teenager. Og den har fulgt mig lige siden, gennem rollespil, bøger, film og nu: mine egne håndlavede artefakter.

Lovecrafts mytologi har altid været en del af mit kreative DNA. Da jeg fik min første 3D-printer, åbnede der sig en ny verden. For første gang kunne jeg skabe fysiske versioner af de forbudte genstande, kultobjekter og bizarre statuer, jeg altid havde forestillet mig. Og det gik stærkt. Meget stærkt. Jeg har ikke hylder nok til alle de artefakter, der siden er kommet til — og jeg elsker hver eneste én af dem.

📜 En kærlighed til gamle genstande og mørk kosmisk mytologi

Der er noget helt særligt ved “ancient artefacts”. Den rå, slidte overflade. Den fornemmelse af, at man står med noget, der burde være blevet liggende i et sunket tempel ved verdens kant. Jeg er vild med den stemning, og 3D-print har gjort det muligt at bringe den ind i min lille kreative hule. Det føles næsten som at opdage noget — ikke som at fremstille det.

🐙✨ Cthulhu-idolerne – mine absolutte favoritter

Cthulhu-idolerne har en særlig plads i mit hjerte. Især dette idol, som er modeleret direkte ud fra Lovecrafts egen tegning af Cthulhu:
🔗 https://www.thingiverse.com/thing:91179
Det er simpelt, ikonisk og har den helt rigtige “fundet i en fugtig kælder i Arkham”-stemning.

Men jeg har også en kæmpe svaghed for denne mere detaljerede version, som jeg har printet mange gange som gaver:
🔗 https://www.thingiverse.com/thing:3626129
Den har en smuk ornamentik og en intensitet, der gør den perfekt som kult-objekt på hylden.

🖌️ Maleteknik – kunsten at få noget nyt til at se urgammelt ud

Når modellerne først er printet, begynder den del af processen, jeg næsten elsker mest: at male dem, patinere dem og få dem til at ligne genstande med flere tusinde års historie.

🎨 Drybrushing – når detaljer står frem

Drybrushing er min go-to teknik. Det er her magien sker. En næsten tør pensel, en minimal mængde maling og blide strøg hen over overfladen — og pludselig står alle de små skæl, riller, runer og revner tydeligt frem.
Jeg drybrusher ofte i lag: først grå og knækkede hvide toner, derefter grønne og brune nuancer for at give patina, og til sidst meget lidt metallic maling.
Metalliske farver — især kobber, bronze og mørkt sølv — giver en vanvittigt fed effekt, når de kun rammer de yderste kanter. Det får figuren til at se både slidt og kostbar ud på samme tid. Som noget, en kult ville vogte over.

🧪 Washes & Weathering – snavs, skygger og årtusinders slid

Washes er den anden halvdel af hemmeligheden. En god wash løber ind i alle fordybninger og giver dybde, skygge og en snavset, organisk fornemmelse.
Army Painter laver nogle fremragende washes — især deres grønlige og brunlige nuancer, der får modellerne til at se fugtige, forfaldne og “levet i” ud.
Når wash og drybrush spiller sammen, får man den perfekte balance mellem mørke skygger og fremhævede detaljer. Weathering gør resten: lidt pigment, lidt støv, lidt misfarvning — og et nyt print bliver til et ældgammelt ritualobjekt.

🗝️ Mærkelige statuer, ritualgenstande og alt det andet

Cthulhu-idolerne var kun begyndelsen. Det tog hurtigt fart, og jeg har efterhånden lavet:

🗡️ En ceremoni-dolk flettet med Cthulhus tentakler
💀 En afsindigt uhyggelig McNasty-statue
🙏 En massiv Santa Muerte-buste, smuk og dyster
🔮 Totempæle og obelisker med uforståelige symboler
🐙 Små kultfigurer, monolitter og sære skabninger
🕯️ Og ting, jeg ærligt talt ikke længere ved om jeg lavede…

Det er som om objekterne lever deres eget liv. Men sådan er det, når man inviterer Lovecraft ind i hobbyrummet.

💚 En glæde, der aldrig forsvinder

Jeg elsker at skabe disse artefakter. At give dem alder, karakter og historie. De føles som små fragmenter fra en anden verden — og mit værksted er fyldt med dem.

Min kone Louise begyndte for nogle år siden at lave macramé – en teknik hvor man knytter snore i mønstre til alt fra plantehængere og vægtæpper til tasker, fjer og smykker. Det er både meditativt, dekorativt og noget, hun virkelig har udviklet en kærlighed til. ✨

Når Louise kaster sig over et nyt kreativt område… så begynder det naturligvis at krible i mine maker-fingre også. For jeg elsker at lave ting, der kan spille ind i hendes projekter – både redskaber, hjælpeværktøjer og små dele, der kan integreres direkte i hendes macramé-designs.

Der er efterhånden kommet en hel del ud af det.

🪶 MDF-skabeloner, afstandspinde og små værktøjer

En af de ting, der er populære i macramé, er de store knyttede blade/fjer. Her var det oplagt for mig at lave nogle skabeloner i MDF på lasercutteren, så Louise altid kan få præcis den form, hun ønsker.

Det blev også til et sæt simple afstandspinde – bare rene små rektangler i fast mål – som er overraskende nyttige, når man skal holde styr på symmetrien i et ophæng.
Små, simple ting… men enormt praktiske.

🧵 Et bordstativ til macramé-projekter

Noget af det tricky ved macramé er, hvordan man bedst hænger projekterne op, mens man arbejder. Mange bruger tøjstativer, men de fylder meget, og de er især gode til store projekter.

Vi fandt også nogle smarte bordrammer, som kan stå foran dig og holde projektet i den rette højde – og nogle af dem kan endda klappes sammen.

Det var helt oplagt at bygge vores egen.
Så jeg kastede mig ud i at designe en fuld ramme i lasercutteren. Det krævede, at jeg fik udfordret mine Fusion 360-evner (et 3D-designprogram, som jeg stadig kun kradser i overfladen af – jeg er absolut amatør, men jeg får tingene til at virke 😉).

Resultatet blev Louises macramé-ramme.
Den fungerer præcis som den skal, og gør arbejdet langt lettere for hende.
Men ligesom alle maker-projekter, så kan jeg allerede se ti ting, jeg ville ændre i en version 2. Den tid kommer nok.

🧶 En garnholder med skuffer

Da jeg var i gang med Fusion, fik jeg lyst til at tegne endnu mere. Louise har tit mange garnruller liggende, når hun arbejder, og det kan godt rode lidt.

Så jeg designede en garnholder med små skuffer, så hun både kunne organisere snorene og have lidt ekstra opbevaring til nips.

🦄 Macramé-dele lavet på laseren

Nogle gange laver jeg også direkte dele til hendes macramé-projekter – små udsmykninger, der kan flettes med ind i arbejdet.
Det har blandt andet været:

• en enhjørning til et børneprojekt
• små snefnug
• knapper og ringe
• stjerner til juletræer
• dekorative figurer til ophæng

Enhjørningen var især sjov. Den startede som et billede genereret med hjælp fra ChatGPT, som jeg derefter kørte gennem Illustrator for at gøre klar til laseren.
(Tænk at det dengang var et stort skridt – i dag kan ChatGPT jo bare spytte .svg-filer ud direkte!)

🎒 Macramé-tasker… måske snart med lasersider?

I øjeblikket laver Louise en masse flotte macramé-tasker.
Og jeg forsøger (på min helt stille og søde måde) at overtale hende til, at vi kunne lave nogle laserskårne sidepaneler med flotte mønstre, der kunne flette ind i designet.
Hun er ikke helt overbevist… endnu. 😉

Men jeg skal nok få hende!
Man kan jo næsten høre lasercutteren kalde…

🪪 Visitkortholder til Louises markedsstand

Når Louise tager på markeder for at sælge sine macramé-kreationer, skulle hendes stand selvfølgelig have lidt ekstra “maker-lækkerhed”.

Derfor designede jeg en laserskåret visitkortholder i birkefiner – med hendes logo, hendes Instagram-handle og både Instagram QR-kode og MobilePay QR-kode integreret direkte i fronten.

Der er naturligvis også en dedikeret plads til visitkortene, holdt på plads af to halvcirkelformede træstøtter.
Det hele giver et både professionelt og personligt udtryk, som passer perfekt til hendes brand.

Og ja… det føles lidt fedt at vide, at når folk scanner hendes QR-koder på markederne, så er det noget jeg har bygget.
Det er den perfekte kombination af hendes kreative univers og mine maker-evner.

Et makabert lille eventyr i glasklokke

Men selv om det er sjovt med et lille posérbart 3D-printet skelet, var jeg egentlig mere interesseret i at lave noget, jeg kunne have stående fremme på kontoret. Noget… dekorativt, men på den morbide, eventyrlige måde.

Mythicarticulations laver nogle helt fantastiske skeletdesigns, og jeg er især vild med deres Wetland Fairy Skeleton:
http://www.mythicarticulations.com/wetland-fairy-skeleton.html
Den lille fe-skeletmodel ramte lige den æstetik, jeg elsker — lidt makaber, lidt magisk, og helt sin egen. Så selvfølgelig måtte jeg lave min egen version!

🧪 Glasklokke, jagten på vinger – og et røvertogt på børneværelset

Jeg havde fundet en glasklokke i en brugskunstbutik, og den passede perfekt i størrelsen.
Men min version af Mr. Bones havde jo ikke vinger… og en fe uden vinger er bare forkert.

Så gik jagten ind.

Først lavede jeg et meget professionelt røvertogt på Idas børneværelse 😄🦋
Hun har mange små pyntesommerfugle, og jeg tænkte, der måske var et perfekt sæt vinger blandt dem. Der var nogle flotte fjer-vinger, men de var alt for skrøbelige og kunne ikke formes til den positur, jeg ville lave.

I stedet faldt jeg over denne model:
https://www.thingiverse.com/thing:2882056
Den printede jeg i PETG — og jeg havde noget transparent rødt PETG liggende, som viste sig at være spot on. Let gennemsigtigt, farvet og eventyrligt.

🧚‍♀️ En lille fe med dårlig samvittighed

Næste udfordring var posituren.

Skulle hun stå rank? Sidde? Flyve?
Jeg legede en del med stillingerne og endte med en pose, hvor feen tager sig til hovedet — som om hun har indset, at hun har gjort noget dumt. For eksempel at lade sig fange og blive puttet i en glasklokke af mig.

Det gav modellen masser af personlighed. Jeg elsker resultatet!

🧵 En ny fe – og en veninde der også skulle have én

Da jeg viste et billede af projektet til en kollega, blev hun helt vild og ville også have én — bare mindre.

Mr. Bones dur ikke rigtigt i mini-format, så jeg fandt denne model i stedet:
https://www.printables.com/model/95460-skeleton-modelgenerated-by-revopoint-pop

Med en lille glasklokke, nogle små vinger, lidt dekorativt mos i bunden og et lille fingerbøl i skødet for at give den Klokkeblomst/Peter Pan-stemning, blev den et hit!

🌟 Et af mine yndlingsmikroprojekter

Projektet kombinerer 3D-print, kreativ leg med positurer, detaljer, humor og et drys eventyr.
Jeg elsker sådan nogle små magiske universer — især når de er gemt inde i en glasklokke 💛

Da vi indrettede Idas allerførste børneværelse, stod vi pludselig med et stort, tomt stykke væg, som bare skreg efter fantasi og eventyr. Vi kom hurtigt frem til, at det måtte blive et landskab – et magisk et af slagsen.

🪵 Laserskåret eventyrverden

Med MDF-plader og laserskæreren tændt gik jeg i gang med at finde silhouetter, der kunne skabe en hel lille verden.
Det startede stille og roligt med store svampe og sommerfugle. De var vi meget begejstrede for – men de kunne selvfølgelig ikke bære hele væggen alene. Så der måtte mere til.

Lidt efter lidt voksede idéen.
Først kom der små feer og en kolibri. Så rykkede planter, græs og flere små svampe ind. Men væggen ville stadig have mere liv.

🕸️ Flere detaljer, mere liv

Så jeg gik videre:

• En edderkop i sit spind
• En guldsmed
• En lille sværm af bier
• Flere kolibrier
• Små insekter, snegle, frøer og endnu flere feer
• Og til sidst: svaler, hvepse, flere sommerfugle og guldsmede

Til sidst havde vi skabt en væg med historie – et motiv der føltes levende, fuld af små detaljer, man kunne opdage og genopdage.

🌿 Et af mine absolutte favoritprojekter

Selv om projektet teknisk set var enkelt – det var bare at finde silhouetter, image trace dem i Illustrator og laserskære dem – var effekten helt fantastisk. Væggen blev et lille eventyr, og det er stadig ét af mine favoritprojekter nogensinde.

En af de bedste ting var, at jeg kunne bruge alle de små, underlige MDF-rester, der altid hober sig op omkring en laserskærer. Selv hvis der kun var plads til en enkelt bi, en myre eller en lille fe, kunne den alligevel få en rolle i universet.

🎨 MDF-farven passede perfekt

Vi overvejede at male alle silhouetterne sorte for at forstærke effekten, men endte med at beholde den naturlige MDF-brune farve. Den gik nemlig virkelig godt i spænd med møblerne og gav hele væggen en varm, eventyrlig tone.

Mormors have er et af de steder, hvor tiden står stille. Et lille paradis fyldt med bærbuske, frugttræer, grøntsagsbede og hemmelige hjørner, hvor børnebørn kan gå på opdagelse og opleve små mirakler. Midt i alt det grønne står legehuset Sommerfuglen – centrum for legen, fantasien og barndommens magi.

Og et magisk legehus fortjener selvfølgelig et smukt skilt.

🔧 Skiltet, der skulle være helt perfekt

Mormor havde fundet en helt særlig planke: flot, levende træ med en naturlig bue, som nærmest bad om at blive lavet til et skilt. Hun spurgte, om jeg kunne gravere “Sommerfuglen” på den – og den slags opgave får man kun én chance for at gøre rigtigt.
Så præcisionen skulle være i top.

Jeg startede med at tage et billede af planken og smide det i Illustrator. Her tegnede jeg en vektorkontur af dens omrids og skalede den, så den matchede planken nøjagtigt.
Derefter lavede jeg en hel bunke forslag til skrifttyper og sendte dem til mormor. Hun valgte sin favorit, og så begyndte det rigtige arbejde.

🪚 En pap-jig, en laserskærer og en masse holdt-vejret-øjeblikke

For at ramme præcis rigtigt lavede jeg en pap-jig:
En stor plade pap blev lagt i lasercutteren, tapet fast, og laseren skar min vektor-ramme ud i pappet.
Derefter kunne jeg løfte det udskårne stykke op, lægge planken ned i udskæringen, og være helt sikker på, at den lå millimeter-præcist.
Det er en af de små lasercutter-tricks, der giver ro i maven.

Da planken lå perfekt, justerede jeg z-højden, trak vejret dybt – og trykkede “engrave”.

Det er sådan et projekt, hvor man står og stirrer intenst ind i laseren, som om man kan kontrollere resultatet med tankens kraft.

🌿 Et resultat, der gjorde os begge glade

Da laseren var færdig, stod skiltet der: smukt, skarpt og lige præcis, som jeg havde håbet på.
Jeg var enormt tilfreds – og mormor blev heldigvis både glad og rørt.
Det har hængt på Sommerfuglen siden sommeren 2017 og har været en del af børnenes lege lige siden.

💛 Et lille stykke håndværk, der blev en stor del af en barndom

Nogle projekter bliver bare til noget særligt.
Det her var et af dem – ikke fordi teknikken var svær, men fordi det betød noget.
Et skilt til et legehus, midt i en have, der altid har været et magisk sted at vokse op.

Til et af Idas Halloween-kostumer ønskede hun at have en dukke med sig.
Jeg insisterede hårdt på, at så skulle det i det mindste være en uhyggelig Halloween-dukke!
Efter lidt forhandling vandt jeg kampen – og resultatet blev faktisk et af årets bedste indslag.

3D-printerne blev sat i gang igen, denne gang med et lidt usædvanligt printjob: horn og klove.
Den stakkels dukke fik fødderne skåret af, og klovene blev limet på (Thingiverse model). Hornene var et helt kapitel for sig – de ville absolut ikke sidde fast, men med rigelige mængder limpistol-lim og tålmodighed lykkedes det til sidst (Thingiverse model).

Et stykke imiteret pels blev limet på benene, og en lille hale bagpå.
Jeg fandt et stykke skind, klippede huller i det – og så havde vi en vest.
Den hvide pels fik lidt fortyndet brun maling, så den fik et mere naturtro look.

Resultatet blev en lille nuttet baby-faun, som Ida bar rundt på til Halloween – og som overraskende nok blev et hit blandt både børn og voksne.
Den fik endda en lille fin panfløjte (Thingiverse model) for at fuldende det hele.
Det blev måske ikke så uhyggeligt, som jeg havde haft i tankerne til at starte med – men nuttet kan også noget.

“Hvad vil du være til Halloween, Ida?” spurgte jeg.
“Jeg vil være den hovedløse dame!” svarede hun.
“… øh, jammen ok så,” svarede jeg – og så fik jeg travlt.

Efter en hurtig research på YouTube og en del billeder af tidligere forsøg, begyndte planen at tage form.
Det viste sig hurtigt, at den største udfordring faktisk var at finde den rette kjole.
Jeg endte i Kirppu i Næstved, hvor jeg fandt den perfekte, gamle hvide kjole, der med lidt tilpasning kunne blive helt uhyggelig.

For at skabe illusionen måtte en af Idas make-up dukker lade livet.
Vi skulle bruge hals og skulderpartiet fra dukken — og for at gøre Ida til den hovedløse dame, måtte en dukke altså miste hovedet. Det er jo næsten poetisk.

Kroppen blev bygget af EVA-skum og rørisolering, og alt blev holdt på plads af en gammel rygsæk.
Men jeg kunne ikke lade være med at gå et skridt videre. Jeg elsker det morbide – kranier, knogler og alt det der – så selvfølgelig skulle der stikke en rygsøjle ud af halsen.

Jeg printede dele af denne 3D-model:
https://www.thingiverse.com/thing:27560
Efter lidt maling og en omgang teaterblod sad detaljen lige i skabet.

Kjolen, make-up dukken og de små justeringer gjorde kostumet både uhyggeligt og fascinerende.
Resultatet var en ganske skræmmende hovedløs dame, og Ida gjorde det fantastisk til skolens Halloweenfest.

Senere på aftenen gik vi ud på den traditionelle trick or treat-tur, og Ida fik mange roser for sit kostume.
Flere steder blev dørene åbnet med et gisp, og de fleste var enige om, at hendes udklædning var det mest uhyggelige, der havde været på besøg den aften.

I vores makerspace havde vi købt en stor kasse vinduesmaling fra CChobby – og det viste sig hurtigt at være et kæmpe hit hos ungerne.

Det er super nemt at gå til, tørrer hurtigt, og det at man bagefter bare kan “klaske” sin kreation direkte op på vinduet, gør det ekstra sjovt! 🌈

Ida har lavet masser af små figurer, der nu dekorerer vores vinduer.
Men selv børn kan løbe tør for idéer, og derfor opstod vindueskatten 🐱 – et hyggeligt og overskueligt projekt, som selv de mindste kan være med til.

✂️ Idéen bag

Jeg fik idéen til at lave nogle små “rammer” til at male i – figurer skåret i 3 mm MDF, hvor børnene kan udfylde felterne med vinduesmaling.
Det fungerer næsten som små stained glass-projekter, bare med maling i stedet for glas.

Jeg skærer rammerne på lasercutteren, men motiverne finder jeg typisk ved at google fx “coloring pages stained glass”.
Når jeg finder et motiv, tager jeg det en tur gennem Illustrator eller Inkscape, hvor jeg rydder op i stregen, justerer tykkelsen og gør det klar til laser.

Resultatet er små søde katte, men også sommerfugle, fisk og nisser er kommet til gennem tiden.

🧡 Sådan gør vi

1. Skær eller print motivet – hvis man ikke har en laser, kan man bare printe det på A4 og lægge det i en plastlomme.
2. Læg motivet på en MDF-plade, så det ligger plant.
3. Tape motivet godt fast med malertape, så malingen ikke løber ud.
4. Udfyld felterne med vinduesmaling – her er alt tilladt!
5. Når malingen er tør, fjernes tapen, og man kan evt. male rammen sort for en flot kontrast.

Når malingen har tørret i cirka et døgn, kan figuren forsigtigt skrælles af og flyttes over på et vindue.
Malingen klæber helt af sig selv til glasset – ingen lim, ingen bøvl – og når lyset strømmer gennem farverne, bliver de helt transparente, næsten som små blyindfattede vinduer.
Farverne forandrer sig med sollyset, og i løbet af dagen kan man se, hvordan vindueskatten kaster bløde farveskær ind i rummet.

Et simpelt, kreativt og farverigt projekt, som både børn og voksne kan hygge sig med.
Og bedst af alt – man får lov at lege med lys og farver på en måde, der bringer smil hver eneste gang man kigger ud af vinduet. 💛

Det er rent X-Files!

Der er noget morbidt fascinerende ved dette projekt – aliens i formalin (eller… noget, der ligner).
Jeg faldt over et par modeller på Thingiverse (link), og de skreg simpelthen på at blive printet og puttet i glas.

Snart blev det til en hel lille samling af fremmede væsner, alle flydende i hver deres mystiske væske.
Glassene er genbrugte sovseglas fra Rema1000 – en perfekt størrelse, og med et klassisk låg, der næsten ligner noget fra et laboratorium.

Modellerne blev malet let, bare nok til at give liv og tekstur, for når væsken alligevel bliver grumset og farvet, er detaljegraden ikke så vigtig.
Den ene alien fik endda et par kunstige øjne, jeg havde liggende, og det gjorde underværker for uhyggestemningen.

Et uventet problem dukkede op: 3D-printene er næsten hule og fyldt med luft, så de flød i toppen af glassene – ikke særligt overbevisende.
Jeg borede derfor små huller og fyldte skruer i for at give dem vægt. Det fik dem til at synke, men tanken om at justere vægten så de svævede midt i glasset lever stadig videre til en mulig version 2.

Væsken i sig selv skulle selvfølgelig også have lidt farve.
Her kom idéen med overstregningstusser – og det virkede fantastisk!
Jeg hev filtstykket ud, smed det i glasset og tømte resten af tuschens indhold med ned.
Farven falder med tiden til bunden, men når man ryster glasset, virvler det hele smukt op igen.
Den gule nuance er min klare favorit – den får væsken til at gløde næsten radioaktivt.

For at give glassene et mere færdigt udtryk, fandt jeg en 3D-printet top og bund, som fik dem til at ligne små biocontainere.
Der var endda plads til et elektrisk fyrfadslys i bunden – det var prikken over i’et og fik det hele til at se levende ud!

Desværre fik jeg ikke gemt filen til den base, men næste gang må jeg nok designe min egen.

På Thingiverse har jeg samlet nogle modeller, der passer perfekt til projektet:

👉 Alien Collection – by Qazaan

Dungeons & Dragons har en særlig plads i mit hjerte.
Siden midt i folkeskolen har eventyrene fra rollespil været en fast del af min hverdag – og den dag i dag finder jeg stadig glæde i at skabe verdener, fortællinger og karakterer.

Da min nevø begyndte at spille selv – og endda som Game Master – skulle han selvfølgelig have sin egen DM-skærm.

Jeg fandt D&D-logoet på Thingiverse (https://www.thingiverse.com/thing:2881850) og printede to versioner – en tynd og en tyk – for at finde den rette balance.
Til dekorationen valgte jeg at bruge gamle dørbeslagssilhouetter, som jeg selv omdannede til 3D-modeller. Det krævede blot en let ekstrudering af silhouetten, men effekten blev utrolig autentisk.

Både logoet og beslagene fik efterfølgende en omgang strukturmaling og drybrushing med metalliske nuancer, så de kom til at ligne ældet smedejern.
Selve skærmen blev skåret i birkefiner, og sidefløjene blev graveret med klassiske D&D-motiver. Graveringerne forgyldte jeg med en varm gylden tone, mens træet fik en mørk bejdse for at give det et gammelt og mystisk udtryk.

Resultatet blev en Game Master-skærm med sjæl og historie – klar til at beskytte hans hemmeligheder og skabe nye eventyr, hvor drager, helte og terninger styrer skæbnen. 🎲