Category: Projects

  • ☠️ Kraniefalskerne – Portvin med piratsjæl

    ☠️ Kraniefalskerne – Portvin med piratsjæl

    Det her projekt startede med et væddemål.
    Jeg havde tabt en flaske vin til en kollega – og som enhver maker med stædighed og humor tænkte jeg:

    “Den flaske skal han da ikke bare have… den skal være noget særligt.”

    Kort efter faldt jeg over et 3D-printet kranie på Thingiverse (https://www.thingiverse.com/thing:2827022), og idéen ramte mig:

    “Det der… det skal på flasken.”

    Jeg havde på det tidspunkt ikke særlig meget erfaring med 3D-modellering, men tanken om en gotisk flaske med et kranie var simpelthen for god til at lade ligge.

    Du kan finde min egen version af designet – klar til print og pynt – her på Printables:
    👉 https://www.printables.com/model/196522-bottle-skull

    🧠 Fra idé til virkelighed

    Jeg forsøgte mig med at “skære” et negativ ud af modellen, så kraniet kunne trækkes ned over en flaske.
    Det gik faktisk – mod alle odds – ret godt!

    Dog opdagede jeg hurtigt en vigtig lektie:

    Flasker er ikke ens. Overhovedet.

    Så mit første forsøg passede ikke perfekt.
    Løsningen blev at hive fat i min trofaste varmepistol (eller heatgun, som vi makers kalder den), og forsigtigt opvarme PLA’en indvendigt, så den blev blød nok til at forme sig efter flasken.

    Efter lidt tålmodighed (og et par meget varme fingre) sad kraniet perfekt.

    ⚒️ Overflade og detaljer

    For at give flasken det rette look, viklede jeg halsen ind i hørtråd, og dækkede kroppen – undtagen etiketten – med strukturmaling.
    Da det var tørt, fik hele flasken en omgang metalisk maling med en let bronzetone, og jeg afsluttede med et velourbånd om halsen.

    Resultatet var en mørk, gotisk og tungt stemningsfuld flaske, der så ud som om den var hentet direkte fra kaptajnens kahyt.

    ⚙️ Senere udgaver

    Senere udgaver af flasken blev mere ambitiøse.
    Jeg begyndte at designe 3D-printede labels med personlig tekst – fx Knuds Pirat Port og Uffes Pirate Porto – og lavede endda specialdesignede prop-skjulere.
    En af dem prydes af en sørøver, omgivet af tentakler, som om flasken selv vogtede over sit indhold.

    🎁 Portvin med historie

    Kranieflaskerne er blevet lidt af en tradition.
    Jeg laver dem af og til som gaver til venner, typisk ved særlige lejligheder – altid med en god portvin som indhold.

    Hver flaske får sin egen karakter – formet af den dag, jeg laver den, de materialer jeg har ved hånden, og den person, den skal gives til.
    Ingen to flasker er ens, og det er netop det, jeg elsker ved processen.

    Det her er ikke samlebåndsproduktion, hvor alt skal være perfekt og ensartet.
    Det handler om at skabe noget levende, hvor små fejl og tilfældigheder bliver en del af historien.
    Når jeg står med penslen, varmepistolen og de sidste drybrush-detaljer, er det som om hver flaske selv bestemmer, hvor langt den vil gå i retning af det mørke, mystiske eller majestætiske.

    Der er noget særligt ved at vide, at hver flaske kun findes i ét eksemplar – og at den, der modtager den, får noget, ingen andre i verden har.
    Det er, for mig, essensen af det at være maker.

    🏴‍☠️ Essensen

    Kraniefalskerne handler ikke kun om at lave en flot flaske –
    det handler om at forvandle noget almindeligt til noget mystisk, personligt og lidt farligt.
    Et lille stykke maker-magi, serveret med portvin og piratglimt i øjet.

    🍯 Drømmen om Maker Mjød

    Jeg har længe haft en drøm om, at flaskerne ikke kun skal se magiske ud, men også indeholde noget, jeg selv har skabt.
    Derfor leger jeg med tanken om at lære at brygge min egen mjød – en Maker Mjød.

    Tanken er at skabe en serie, hvor flaskerne og indholdet hænger sammen –
    måske med små variationer i smag, farve og tema:
    en “Gorrums Gyldne” med røget honning og kanel,
    eller en mørkere “Kranie Kloster Mjød” med kaffe og vanilje.

    Det er stadig på idéstadiet, men én ting er sikkert:
    Hvis det lykkes, skal den første flaske åbnes i Makerspace –
    med en skål for kreativitet, håndværk og alt det, man ikke kan købe færdigt. 🍻

  • 🤖 Iron Man-hjelmen – Mit første EVA-projekt

    🤖 Iron Man-hjelmen – Mit første EVA-projekt

    Dette var mit første forsøg med EVA-skum og laserskærer – og det projekt, der for alvor åbnede døren til alle de senere eksperimenter.

    Jeg var faldet over Pepakura, et program, der bruges til at folde 3D-modeller ud som 2D-skabeloner, så man kan bygge dem i fysiske materialer som papir, karton eller skum.
    Kort sagt: man tager en digital model, folder den ud, printer den – og så kan man skære og samle sin egen 3D-version.

    Jeg syntes idéen var genial, men papir virkede… lidt kedeligt.
    Så jeg besluttede mig for at lege med det i EVA-skum i stedet.

    🎬 Fra YouTube til makerspace

    Jeg havde set en masse cosplay-youtubere arbejde med EVA-skum, og som tidligere live-rollespiller, der har lavet et par (hundrede) skumvåben, vidste jeg, hvor meget man kan forme det.
    Men jeg havde aldrig prøvet at skære det med laser før – og det virkede som en perfekt undskyldning for at prøve.

    Efter lidt Google-fu og et par sene aftener på internettet fandt jeg frem til The RPF (https://www.therpf.com/forums/), hvor jeg også fandt filerne til Iron Man-hjelmen.

    Jeg må indrømme, at jeg ikke er nørdet nok til at kunne sige præcis hvilken version det er – måske Mark 42?
    (Min AI-assistent mente dog, at formen mest ligner Mark 39 “Gemini”, men vi lader eksperterne slås om det.)

    📦 Prototypen i pap

    Inden jeg begyndte at skære i skum, lavede jeg en test i pap – mest for ikke at spilde materiale, og fordi pap er gratis og tilgængeligt overalt.
    Det var overraskende sjovt at samle, og resultatet blev faktisk så godt, at jeg endte med at male den bare for sjov.

    Desværre havde jeg glemt at skalere modellen, så hjelmen blev alt for lille til mig selv – men helt perfekt til min treårige datter.

    👧 Ironman – eller måske Ice Girl ?

    Ida syntes straks, den var fantastisk, så jeg lovede at lave en rigtig version i EVA-skum til hende – en der også var rar at have på.
    Hun var dog meget bestemt omkring farverne: den skulle ikke være rød og guld som Iron Man.
    Nej, den skulle være lyseblå og sølv, så den passede til hendes Elsa-kjole.

    Og sådan blev det.

    🔥 Laser, varme og form

    Det viste sig at være overraskende nemt at bruge laseren til at skære skummet.
    Ved hjælp af varmepistol kunne jeg forme delene, så de buede naturligt, og når de kølede af, holdt de formen perfekt.
    Varmen lukkede samtidig porerne i skummet, så overfladen blev glattere og en smule hårdere.

    For at gøre den endnu mere solid gav jeg den et lag fortyndet trælim, der hærder hårdt op, inden jeg malede hjelmen.

    🎨 Resultat og refleksion

    Farverne blev præcis som Ida ville have – lyseblå og sølv – og selvom samlingerne godt kunne have været glattere og mere “rigtige”, fungerede projektet perfekt som test af teknik og sjovt far-datter-projekt.

    Det var ikke bare en hjelm, men starten på min rejse ind i EVA og laserverdenen – og måske grunden til, at jeg stadig ikke helt er “vokset fra” at bygge superhelteudstyr i værkstedet.

  • 🔫 Elastikpistoler & den vigtige boks

    🔫 Elastikpistoler & den vigtige boks

    Nogle projekter starter som ren spas – og ender som noget, man faktisk bliver lidt stolt af.
    Dette var ét af dem.

    Jeg fandt det oprindelige design på Thingiverse:
    https://www.thingiverse.com/thing:2388031

    Det er et sæt laser-skårne elastikpistoler, der skyder overraskende præcist.
    Det første sæt lavede jeg til leg på kontoret, hvor en af eleverne og jeg fik et par intense “dueller” hen over skrivebordet i pauserne.
    Pistolerne blev hurtigt en lille kontorklassiker — sjove, en smule farlige, og ekstremt tilfredsstillende at ramme med.

    ⚙️ Fra kontorkrig til gaveidé

    Da eleven senere skulle videre i sit elevforløb til en ny afdeling, tænkte jeg, at han skulle have en afskedsgave, der både var symbolsk og personlig.
    Så jeg lavede et nyt sæt pistoler, denne gang med lidt mere kærlighed og detaljegrad.

    Jeg malede dem i guldmaling, så de lignede et sæt forgyldte duelvåben.
    Derefter lavede jeg en specialdesignet opbevaringsboks – foret med rødt velour og lasergraveret citatet:

    “Cleverly disguised as a responsible adult”

    Citatet passede alt for godt til os begge to 😄

    🔁 Selvlader og seks skud klar

    Det smarte ved konstruktionen er, at de faktisk kan lades med op til seks elastikker ad gangen.
    Efter hvert skud hopper næste elastik automatisk på plads, så man kan affyre en hel lille serie, inden man skal lade om.
    Det gør dem både imponerende mekaniske og overraskende underholdende at bruge – især når man rammer chefen på den modsatte side af kontoret (teoretisk set).

    🎨 Design og detaljer

    Boksen blev lasergraveret i 3 mm MDF og fik en mørk bejdse, der gav et elegant, næsten antikt udtryk.
    Indeni hvilede de to guldpistoler side om side i det bløde røde velour – et gentleman’s dueling set i maker-udgave.
    Det hele blev pakket ind og overrakt som en lille ceremoni på elevens sidste dag i afdelingen.

    🧰 Materialer & værktøjer

    • 3 mm MDF
    • Laser cutter
    • Guldmaling
    • Rød velour
    • Trælim
    • Bejdse og klar lak
    • Elastikker (str. 16)

    🎯 Resultatet

    Det endelige sæt lignede noget, man kunne finde i en eventyrlig viktoriansk skrivebordsskuffe.
    Og vigtigst af alt – eleven blev både overrasket og glad.
    Et projekt, der startede som en joke, men endte som en gylden afsked med et smil – og et velplaceret twang af en elastik i luften.

  • 🛡️ Skyrim-hjelmen – En leg mellem far, datter og dragejægere

    🛡️ Skyrim-hjelmen – En leg mellem far, datter og dragejægere

    Dette var mit andet projekt med EVA-skum og laserskærer, og idéen kom egentlig fra et klassisk “det må da kunne lade sig gøre!”-øjeblik.
    Jeg havde set Bill Doran, manden bag Punished Props, bygge den ikoniske Skyrim Horned Steel Helmet og tænkte, at den kunne jeg helt sikkert lave på laseren.
    Filerne fandt jeg her:
    https://www.punishedprops.com/2016/10/13/skyrim-horned-steel-helmet-how-to/

    👧 Fra Skyrim til stuen

    På det tidspunkt var Ida omkring tre år gammel.
    Hun havde ofte kigget med, når jeg spillede lidt Skyrim, og var især fascineret af min hjælper i spillet – Lydia – som tilfældigvis bar netop denne hjelm.

    Hjemme legede vi ofte “Eventyr”: Ida iført Elsa-kjole og min Iron Man-hjelm (mit første EVA-projekt).
    For at matche kjolen havde hjelmen fået en makeover i lyseblå og sølv, i stedet for de klassiske røde og gyldne farver.
    Jeg selv bar som regel en sørøverhat og et grønt lyssværd, og sammen dræbte vi uhyggelige bamser, kravlede over forhindringsbaner af bObles-elementer, og sneg os til sidst ind på den sovende trold – også kendt som mor – der tog en velfortjent middagslur på sofaen.

    En Skyrim-hjelm var derfor det perfekte næste skridt i vores eventyruniform.

    🔥 Laser, skum og lidt held

    Projektet krævede ikke mange materialer – blot et par lyserøde skumgulvplader, lidt lim og maling.
    Med en smule held med skaleringen ramte jeg størrelsen rigtigt i første forsøg.
    Jeg havde allerede øvet mig lidt på lasergravering i EVA-skum, så det tog ikke lang tid, før jeg følte mig sikker nok til at gå all in på et ordentligt færdigt resultat.

    Jeg fulgte Bills guide til samlingen, og det hele kom hurtigt på plads.
    Jeg brugte varmepistol til at forme kindbeskytterne og til at “lukke porerne” i skummet, så overfladen blev glat.
    Derefter fik hele hjelmen en omgang fortyndet trælim, som hærder og giver en solid base til malingen.

    🎨 Maling og detaljer

    Efter tørring blev hjelmen malet i grå metaltoner og fik til sidst en omgang drybrushing, så alle detaljer og kanter fik liv.
    Resultatet var langt bedre, end jeg havde turdet håbe – og helt ærligt: at lave sin egen version af Dragonborn-hjelmen ud af et par overskudsplader fra børneværelset føltes ret sejt.

    🧰 Materialer & værktøjer

    • EVA-skum (gulvmåtter, ca. 10 mm)
    • Laser cutter (EduArt X1550)
    • Kontaktlim
    • Varmepistol
    • Fortyndet trælim (til coating)
    • Akrylmaling og pensler
    • Drybrushing-teknik til finish

    ⚔️ Et eventyr i miniformat

    Det her projekt blev mere end bare en hjelm – det blev en del af vores fælles leg.
    Når Ida tog den på, var hun ikke bare en treårig med en lyserød gulvplade på hovedet, men en rigtig eventyrer, klar til kamp mod bamser og sofa-trolde.
    Og for mig blev det endnu en påmindelse om, hvorfor jeg elsker at skabe ting: fordi de får liv, når man leger med dem.

  • ⚔️ Laserskårne rollespilsvåben – fra pixels til kampklar rekvisitter

    ⚔️ Laserskårne rollespilsvåben – fra pixels til kampklar rekvisitter

    Min datter Ida er begyndt til rollespil, og det vækker minder fra dengang jeg selv rendte rundt i skoven med hjemmelavede sværd og økser.
    I dag køber de fleste deres våben færdige, men herhjemme synes vi stadig, det er sjovere at lave tingene selv – især når man har adgang til en laserskærer, en god Dremel og et par ideer, der stikker af.

    Jeg har tidligere arbejdet med EVA-skum (den type, man ofte bruger som gulvmåtter i værksteder og børneværelser), og vidste, at det kunne skæres og graveres overraskende præcist med laseren.
    Det blev udgangspunktet for Idas første våbenkollektion.

    Hun er tydeligvis til de mere voldsomme våben – tohåndsøkser, krigshammere og alt, der ser ud til at kunne smadre et slot i ét slag.
    Så selvfølgelig skulle hun have en stridsøkse, et sværd og et par knive, så der var lidt at vælge imellem.


    🪓 Øksen fra Skyrim og sværdet Illyara

    Til øksen fandt jeg et fantastisk design fra Punished Props:
    Skyrim Draugr Deathlords Template
    Jeg tilpassede filerne, så de passede til laseren i Makerspace Næstved, og resultatet blev skarpt og let at samle.

    Sværdet designede jeg fra bunden i Illustrator.
    Da det først var skåret, føltes det næsten levende – og med lidt hjælp fra ChatGPT fandt vi navnet Illyara, som betyder “Den skjulte rose.”
    Det passede perfekt, for sværdets klinge blev dekoreret med en skelethånd, der holder en rose – et symbol på kontrasten mellem liv og død, skønhed og styrke.

    I sværdets pommel indgraverede jeg symbolet direkte i skummet, så det blev en del af materialet og ikke bare pynt.
    Motivet gav sværdet karakter – og et strejf af noget ældgammelt og næsten magisk.

    🔪 Knivene – små projekter med store detaljer

    De to knive blev et sjovt eksperiment i miniatureformat.
    Den ene fik et elegant, buet design, mens den anden havde et hul i midten, så den kunne snurre perfekt rundt i hånden – lidt som en fidget spinner med attitude.

    Knivene blev først laserskåret og derefter forfinet med min trofaste Dremel, som viste sig langt hurtigere og mere præcis end hobbykniven.
    Det var dog ikke uden bivirkninger: efter et par timers arbejde lignede jeg en kulminearbejder – dækket af sorte skumpartikler fra top til tå.
    Det krævede både grundig rengøring af værkstedet og et bad bagefter, men resultatet var det hele værd.

    Kniven med hullet fik desuden et indbygget kugleleje i pomlen, der fungerer som modvægt.
    Det gør, at den kan snurre perfekt rundt mellem fingrene – noget Ida naturligvis hurtigt fik styr på.


    🧩 Samling, lim og godt håndværk

    Efter udskæringen kom turen til den mere klassiske del af arbejdet.
    Delene blev samlet med kontaktlim og forstærket med glasfiberstænger for styrke og fleksibilitet.
    Gamle teltstænger fra Makerspace’s skramlotek fungerede perfekt som sværdkerne, og øksen fik et rundstok-håndtag, dækket af skumrør, som jeg skar og formede med hobbykniv, så det lignede træ.

    Efter samlingen fik alle våbnene en omgang latex og blev malet, så de fik det helt rigtige battle-worn udtryk.
    Til sidst blev grebene omviklet med blødt læder, så de lå godt i hånden og havde den autentiske følelse af kvalitet.


    ⚙️ Materialer og værktøjer

    • EVA-skumplader (gulvmåtter)
    • Laser cutter (EduArt X1550)
    • Kontaktlim
    • Glasfiberstænger / gamle teltstænger
    • Rundstok og skumrør til håndtag
    • Dremel (til formning af ægge og detaljer)
    • Latex og akrylmaling
    • Læderremme til greb
    • Kugleleje til modvægt i kniv
    • Illustrator (design)
    • ChatGPT (navn, symbolik og knivdesign)

    🧙‍♀️ En ny generation af helte

    Det her projekt har været en perfekt blanding af nostalgi, håndværk og kreativitet.
    Ida fik sine helt egne, hjemmelavede våben, og jeg fik lov at genskabe lidt af magien fra mine egne rollespilsdage.

    Og selvom hendes våben måske ikke er de mest polerede i skoven, så er der noget helt særligt ved at se hende svinge Illyara, den skjulte rose – et sværd, der ikke bare er lavet til kamp, men også til historie.

  • 🐦 Stained Glass Fugle – Et møde mellem lys, akryl og kobber

    🐦 Stained Glass Fugle – Et møde mellem lys, akryl og kobber

    Projektet startede med et håb om at lave en hel fugleflok – men jeg endte med kun at få én fugl på vingerne.
    Jeg havde længe haft lyst til at afprøve stained glass-teknikken, men i stedet for klassisk glas ville jeg eksperimentere med laser-cut farvet akryl, kobbertape og lodning. Ideen var at skabe små farverige fuglefigurer, der kunne stå frit og fange lyset – som moderne, makerspace-inspireret glaskunst.

    🧩 Fra idé til første fugl

    Designet blev lavet i flere lag, så hver farve kunne skæres i sin egen del og senere samles med kobbertape. Jeg sørgede for, at hver art kunne eksporteres som sin egen SVG-fil, så man nemt kunne vælge farver og materialer efter smag.
    Tanken var, at andre også skulle kunne skære og samle deres egne versioner – måske endda skabe deres egne små fuglefamilier.

    Men allerede ved første forsøg viste teknikken sig mere udfordrende end forventet. Akrylen reagerede langt mere følsomt på varme end glas, og uden en temperaturreguleret loddekolbe var det svært at styre processen.
    Flere dele smeltede eller blev deformerede, og de mindste stykker forsvandt helt under laget af loddetin.

    🔧 3D-printede hjælpere

    Undervejs 3D-printede jeg tre små værktøjer for at gøre processen lettere:

    De viste sig at være guld værd og fungerede overraskende godt – især når man arbejder med mange små dele på én gang.

    🪶 En fugl der ikke kunne stå

    Benene var næste udfordring. Jeg havde planlagt at lave dem i tynd wire, så fuglen kunne stå på en lille skive træ – men jeg fandt aldrig en løsning, der fungerede helt som ønsket. Enten væltede fuglen, eller også gik wiren løs i bunden.
    Det er stadig et punkt, jeg vil eksperimentere videre med, for tanken om små fugle på række på et stykke drivtømmer eller en gren sidder stadig fast i hovedet.

    💡 Læring og næste skridt

    Selvom resultatet blev én fugl i stedet for en hel flok, var det en sjov og lærerig proces.
    Jeg lærte masser om materialernes grænser, og om hvor meget varme akryl faktisk kan tåle (svar: ikke ret meget). Men også hvor smukt kobber, farvet plast og lys spiller sammen, når man rammer den rigtige balance.

    Næste gang vil jeg prøve med tykkere akryl, større dele og en ordentlig loddekolbe. Målet er stadig den samme – en hel lille fugleflok, der kan stå i vindueskarmen og fange lyset.


    🧰 Materialer & værktøjer

    • Farvet akryl (3 mm)
    • Selvklæbende kobbertape
    • Loddekolbe med temperaturstyring
    • Tin til lodning
    • Wire til ben
    • Træskiver eller små baser
    • 3D-printede værktøjer: Hand Foiler, Roller, Copper Tape Holder

    📁 Filer

    Hver fugl er gemt som sin egen SVG-fil til lasercut, så man kan vælge farver og justere designet.
    De kan nemt skaleres, og projektet er forberedt, så man kan lave en hel serie uden at skulle redigere filerne manuelt.

    Og du finde en mere uddybende guide til hvordan man gør her:
    Guide: Sådan laver du små fugle i faux stained glass-stil

  • 🧰 Maker Martin – vores makerspace-maskot i 3D

    🧰 Maker Martin – vores makerspace-maskot i 3D

    Maker Martin startede som en sjov idé og et par hurtige skitser… men som så mange andre projekter i Makerspace Næstved, tog det hurtigt fart! ⚙️✨

    I dag er han blevet vores officielle maskot – en nysgerrig, opfindsom og lidt rodet maker, der altid har gang i et eller andet mystisk projekt.
    Han symboliserer alt det, vi elsker ved at være makers: glæden ved at eksperimentere, turde fejle, og have det sjovt undervejs 😄

    Efter at have optrådt på plakater og klistermærker, er Maker Martin nu rykket ind i den tredje dimension – som 3D-printbare figurer!
    Du kan finde hele kollektionen på Printables og printe dine egne versioner af Martin derhjemme.

    👉 I kollektionen finder du bl.a.:

    • Maker Martin der giver tommel op 👍
    • Maker Martin med en idé 💡
    • Maker Martin der slår sig på panden 🤦‍♂️
    • Maker Martin der ser bedrevidende ud 😏
    • Og selvfølgelig en fjollet Maker Martin, der slipper sin indre ballademager løs 🤪

    Maker Martin er skabt som en hyldest til den nysgerrighed, kreativitet og opfinderånd, der driver os alle i Makerspace Næstved.
    Han minder os om, at det vigtigste ikke er, at alt lykkes første gang – men at vi bliver ved med at lave, lære og lege! 💡

  • 🧷 Maker Martin – nu som klistermærke!

    🧷 Maker Martin – nu som klistermærke!

    Maker Martin er vores egen makerspace-maskot – nysgerrig, opfindsom og altid i gang med et eller andet mystisk projekt ⚙️✨
    Han startede som en visuel figur og hurtigt opstod idéen om at give ham nyt liv som klistermærkeserie, inspireret af hans mange “maker-øjeblikke”.

    Projektet blev lavet som et lille kreativt eksperiment i værkstedet, hvor vi designede, printede og testede forskellige versioner af Martin i Pixar-lignende 3D-stil.
    Målet var at skabe noget sjovt, der samtidig kunne bruges til at eksperimentere med design, udskæring og printprocesser.

    I serien findes blandt andet:

    • Maker Martin der giver tommel op 👍
    • Maker Martin med en idé 💡
    • Maker Martin der slår sig på panden 🤦‍♂️
    • Maker Martin der ser bedrevidende ud 😏
    • Og en fjollet Maker Martin, der slipper sin indre ballademager løs 🤪

    Klistermærkeprojektet blev en hyggelig måde at kombinere digitalt design, print og makerspace-humor – og var samtidig et lille skridt på vejen mod de senere 3D-versioner af Maker Martin.

  • ⚔️ Fra LARP til 3D – vores karakterer som miniaturefigurer

    ⚔️ Fra LARP til 3D – vores karakterer som miniaturefigurer

    Det her projekt begyndte med vores live-rollespilskarakterer – ikke som tegninger eller figurer, men som os selv i fuld kostume ude i skoven.
    Jeg syntes, det kunne være sjovt at genskabe hele holdet i Pixar-stil og se, hvordan vores karakterer ville se ud som animerede figurer.

    Det startede som en billedleg, men udviklede sig hurtigt til noget større:
    Jeg begyndte at arbejde videre med modellerne i Meshy.ai, for at kunne lave dem som 3D-printbare figurer – så vi rent faktisk kan bruge dem som miniaturer til fx D&D eller andre brætspil.


    🎨 Fra billeder til 3D

    Hver figur er lavet ud fra billeder af os i vores rigtige LARP-udstyr.
    Jeg brugte AI til at fortolke dem i Disney/Pixar-animation-stil, så de fik et samlet udtryk, som om de kom fra det samme univers.
    Derefter gik jeg over i Meshy.ai og begyndte at forme dem som 3D-modeller, klar til print.

    Det har været lidt af et eksperiment – men resultatet er blevet overraskende livligt.
    Selv i 3D bevarer de udtrykket fra de originale billeder og små detaljer som smykker, våben og tøj.


    ⚖️ Højder og skala

    For at figurerne skulle hænge sammen i størrelse, lavede jeg et højde-skema ud fra vores karakterer.
    Min egen figur, Roguen, blev referencepunktet – 180 cm i virkeligheden, og dermed grundlaget for resten af gruppen.
    Jeg satte den største figur, den pansrede kriger, til at være 20 cm høj, og skalerede de andre derefter.

    KarakterHøjdeværdiMini-højde (cm)Virkelig højde (cm)
    Armored Fighter920,0202,5
    Man with Mug8,519,0191,3
    Rogue818,0180,0
    Elf Warrior715,5157,5
    Bard715,5157,5
    Druid Girl6,514,5146,3
    Dwarf6,514,5146,3
    Halfling Boy49,090,0

    På den måde bevarer vi proportionerne fra LARP-figurerne – men i en miniatureudgave, hvor alle stadig passer sammen visuelt.


    🛠️ Print og næste skridt

    Jeg har printet figurerne på Makerspace’s Prusa-printer, og resultaterne er faktisk rigtig anstændige – især taget i betragtning af, at modellerne kommer direkte fra AI.
    Jeg printede i PLA med en laghøjde på 0,07 mm.
    Jeg kunne nok godt være gået helt ned til 0,05 mm for lidt mere detaljerigdom, men valgte 0,07 for at holde printtiden nede.

    Til støtte brugte jeg organic supports, som efter min mening fungerer bedst til organiske figurer som de her.
    De slipper lettere, og efterlader mindre mærker end de klassiske grid-supports.

    Hver figur har fået sin egen lille base, formet som et stykke af kroens gulv, så de både passer sammen og står stabilt.
    Planen er på sigt at give hele holdet en fælles display-base – måske med lidt møbler, ildsted og stemning – men figurerne fungerer allerede fint enkeltvis.


    💬 For mig har det her været en blanding af alt det, jeg elsker: kreativitet, teknik og lidt nørdet magi. Det er noget særligt at se sine egne karakterer gå fra mudder og kostumer til små 3D-figurer, man kan holde i hånden.

  • 🧬 Fra 3D-skurk til digital sjæl — tilblivelsen af The Null Blade

    🧬 Fra 3D-skurk til digital sjæl — tilblivelsen af The Null Blade

    Det skulle have været en 3D-skurk til en konkurrence.
    Men karakteren nægtede at dø i filen — og endte som en novelle.


    Det hele begyndte som noget helt andet.
    Et simpelt projekt.
    En udfordring fra Meshy.ai: “Lav en 3D-skurk.”
    Opgaven var klar — brug tagget #villain, skab en karakter, og del den med fællesskabet.

    Min første tanke var at lave noget visuelt spændende.
    En cyberpunk-inspireret lejemorder. En corporate assassin — kold, elegant og mekanisk præcis.
    Jeg så det hele for mig: regn, neon, spejlinger i vandpytter, og en skikkelse, der næsten gled gennem mørket som et glitch i virkeligheden.

    Men som arbejdet skred frem, begyndte noget at ændre sig.
    Karakteren blev ved med at rumstere i baghovedet — ikke bare som et design, men som et væsen.
    Han begyndte at få tanker, en fortid, måske endda noget, der mindede om en sjæl.
    Det slog mig, at han ikke var ond. Ikke i klassisk forstand.
    Han var bare blevet til — skabt, slettet, og efterladt i mellemtilstanden mellem menneske og maskine.

    Og derfra tog historien over.

    Det, der startede som et visuelt eksperiment, voksede langsomt til noget større.
    Jeg begyndte at stille spørgsmål, som ikke længere handlede om proportioner, teksturer eller lys — men om mening.
    Hvad sker der, når en maskine begynder at huske?
    Hvornår ophører et menneske med at være menneske?
    Og hvem er egentlig skurken, når systemet selv har skrevet koden?

    Sådan blev The Null Blade født.
    Først som en digital skygge — et glimt af lys i regnen.
    Men med tiden blev han noget mere: et symbol på alt det, der eksisterer mellem kød og kode, bevidsthed og kontrol, skabelse og sletning.

    Da karakteren stod færdig som 3D-model, kunne jeg ikke slippe ham.
    Han havde fået en stemning, en rytme, og et blik, der nærmest krævede en historie.
    Så jeg begyndte at skrive.
    Ikke med en plan — men med nysgerrighed.
    Små bidder, korte sætninger, som fragmenter i et digitalt hukommelsestab.

    Og pludselig stod jeg ikke længere med et 3D-projekt.
    Jeg stod med en novelle.

    En kort fortælling i seks fragmenter, skrevet som logfiler, fejlrapporter og digitale dagbogsnotater — et møde mellem en mand og en maskine, der ender med at smelte sammen til noget nyt.
    Det blev en rejse gennem identitet, frygt, teknologi og erkendelse.
    Og måske også en kommentar til, hvordan vi i virkeligheden selv bliver mere og mere flettet ind i vores egne systemer.

    The Null Blade – A Ghost in the Code er derfor blevet mere end bare en cyberpunk-fortælling.
    Det er et projekt om skabelse — ikke kun af en figur, men af en idé.
    En idé om, at selv i de mest kolde og kunstige verdener findes der spor af menneskelighed.
    At data kan drømme.
    At stilhed kan tale.
    At intethed kan være begyndelsen på noget nyt.

    “We are not erased. We are rewritten.”


    Jeg har lært én ting af det her projekt:
    Når man arbejder kreativt — uanset om det er med 3D, tekst, musik eller kode — så er de bedste idéer ofte dem, man ikke selv planlægger.
    De opstår i mellemrum. I fejl. I det uventede.
    Lidt ligesom The Null Blade selv.


    📖 Læs novellen her:

    🎨 Se karakteren på Meshy.ai:
    👉 The Null Blade på Meshy.ai